Bornholm og Ertholmene

Bronzealder

Helleristning

Helleristning

Bornholm indtager en sær­stilling i Danmark, når det drejer sig om vidnesbyrd fra bronzealderen. Her finder du den største koncentration af bautastene og helleristninger, ligesom der også er et stort antal bevarede gravhøje og røser.

De fleste fund fra bronzealderen (1700-500 f. Kr.) er gravfund. Begravelsesskikkene ændrede sig gennem bronzealderen. I første halvdel af perioden opførte man store gravhøje af jord og græstørv, bygget op over den døde, som var lagt, fuldt påklædt, i en stenkiste eller egetræskiste. Højen blev ofte udvidet i forbindelse med senere begravelser, hvorved de kunne blive meget store. Graven blev udstyret med gravgaver, som afspejler den dødes position i samfundet. I anden del af perioden gik man over til ligbrænding, og ofte finder man gravurner, som er nedsat i gravhøjen på et senere tidspunkt.

Fra sidste del af bronzealderen stammer også røserne, som er gravhøje opført af sten. Røserne er bygget op over selve ligbrændingsstedet eller over en urne med asken fra den døde.

Gravhøjene af jord findes i stort tal på hele Bornholm (tættest langs kysterne) og røserne er især bevaret, hvor dyrkning af jorden er mest besværlig, dvs., at de fleste i dag befinder sig i skovbevoksede områder. Bornholms bedst bevarede røsegravplads og oldtidslandskab findes midt inde i Almindingen. Både gravhøjene og røserne er ofte samlet i grupper.

Bautastenene, der er opretstående sten uden indskrift, står enkeltvis eller i grupper og ofte i forbindelse med røser.

Hjulkors ved Madsebakke
Hjulkors ved Madsebakke

De mest forunderlige spor, bronzealderens mennesker satte sig på Bornholm, er dog de mange helle­ristninger. Det er billeder og tegn hugget ind i større sten og klippe­flader. Man formoder, at helleristningerne har haft religiøs betydning, men endnu ved man ikke meget om den forestillingsverden, der ligger til grund for dem. De største felter befinder sig på Nordbornholm. Se selv det store felt Madsebakke ovenfor Allinge.