Bornholm og Ertholmene

Ertholmene

Første flådebase:

Store tårn
Lille tårn
Store Tårn og Lille Tårn

I Juni 1684 landsattes Gotfred Hofman og Christopher Sehested med 288 mand norske arbejds­tropper under General­kvarter­mester Anton Coucheron på Christiansø. Forsvaret af fæstningen overlodes til 2 kompagnier flåde­soldater. Fæstningen var udrustet med 20 attenpundigere, 18 mindre kanoner og 216 styk lettere skyts. På Frederiksholm byggedes Lilletårn som stod færdigt 1687. Fæstningen Christiansø blev nedlagt 1863 og dermed var den danske Østersø nu fæstningsløs.

Bombardementet af Christiansø år 1808

Grunden til bombardementet.

Årsagen til det engelske angreb på Christiansø var, at fæstningen under Englænderkrigen i de år tjente som tilflugts­sted for kapere i Østersøen. Farvandet omkring Bornholm besejledes af fjendtlige handelsskibe, og efter tabet af landets flåde i 1807 udstedte Kong Frederik VI en kaperforordning, som ikke mindst udnyttedes af bornholmske skippere. De gjorde indbringende kup ved i nattens mulm og mørke at skære fjendtlige handelsskibe ud af konvojerne og indbringe dem og deres rige last til Christiansø, hvis kanoner kunne yde beskyttelse imod evt. forfølgelse fra fjendtlige flådeenheder. På den tid havde Christiansø knap 800 beboere. 300 var tilført i anledning af krigen, mens 500 var fastboende. Heraf var 102 mand i fæstningens tjeneste, mens resten af de 250 mand var "pensionister" eller drenge. Af øens 244 kvinder var de 81 gifte, 25 var enker, mens resten var piger eller pensionister.

Fæstningens kanoner hindrede en landgang

Bombardement
Bombardementet af Christiansø år 1808

Den 24. oktober 1808 var for Christiansø den alvorligste dag i de 124 år, hvori den havde fungeret som fæstning, og de 47 år, hvori den endnu skulle fungere.

Den dag blev fæstningen angrebet af tre engelske fregatter, som i fem timer lod omkring 300 bomber og brandkugler regne ned over øerne. Bomberne sprang enten ved egen krudtladning eller ved anslaget mod klipperne. Og det sidste forvoldte næsten størst skade. Om antallet af tilskadekomne er vekslende meldinger. Men i hvert fald syv personer mistede livet, ti såredes og bygningerne led stor skade. Men englænderne fik ikke fat i de 30/40 kaperskibe og opbragte handelsfartøjer i havnen, som de var ude efter.

Kaperne - hvoraf Caspar Wolffsen blev den navnkundigste som Bornholms Tordenskjold - drev fra 1807 til 1814 en slags statsautoriseret sørøveri med base på Christiansø på svenske og engelske handelsskibe, efter at englænderne havde taget den danske flåde ved Københavns bombardement i 1807.

Johan von Kohl

Under slaget blev kommandanten, Johan von Kohl, såret i benet, da han ved Coucherons Batteri blev ramt af et stykke af en bombe, men efter at han var blevet forbundet, lod han sig bære op på Møllebakken, hvor­fra han kunne overse hele slagets gang. Af andre hændelser fra den dramatiske dag kan i øvrigt nævnes, at fæstningens kanoner ikke kunne række ud til de engelske skibbes oprindelige position. Det kunne kun en stor 100 punds morter på Møllebakken. Men den var gammel og brøstfældig, og noget af den sprang, ved skyderi mod en engelsk fregat et par uger tidligere, i stykker og dræbte en kanoner. Alligevel gav Kohl ti matroser ordre til at foretage "Vurfet", der blev afskudt ved hjælp af en løbeild. Bomben blev udskudt, men morteren sprang i flere stykker, hvoraf det største slog et stort hul i muren på den hollandske mølle. Men ingen af matroserne kom til skade.

Fanger dræbt

Det gjorde til gengæld seks svenske matroser, der som fanger fra et kapret preussisk skib sad i et hus på Frederiksø og spillede kort. De blev alle dræbt af en bombe, der slog ned i huset. Og deres jordiske levninger fyldte ikke mere end tre ligposer. Men skibsdrengen slap med skrækken, da han havde søgt ly bag ved en kakkelovn.

James_Saumarez

James Saumarez

En taktisk brøler

Efter det engelske angreb blev man i København endelig klar over, at Christiansø måtte moderniseres, og et omfattende fæstningsarbejde gik i gang. Batterierne blev udbygget, de dårlige 18-pundige kanoner blev erstattet af tungere artilleri, og de imponerende stenmure, man i dag ser overalt på Christiansø blev rejst de følgende år. I et brev fra foråret 1809 gav den engelske Østersøflådes øverstbefalende, James Saumarez, udtryk for sit forbehold ved et invasionsforsøg:

Da Ertholmene fra naturens side er en stærk stilling, og dets forsvars­værker er gjort endnu mere formidable mod et angreb, ved at en stærk mur er rejst de steder, hvor en troppe­landgang kan foretages, med et stort antal af tungt artilleri opstillet adskillige steder, må betragtelige tab forventes inden en landgang kan foretages.

skrev Saumarez og anbefalede en invasionsstyrke på mindst 1000 mand. Alligevel tvivlede han dog på, at en invasion overhovedet ville kunne lykkes. Med angrebet 24 oktober 1808 havde englænderne reelt forpasset chancen for at tage Christiansø.


Kort over Christiansø