Bornholm og Ertholmene

Familien Dam og Tranberg

Dette tager udspring i en note i Bornholms Tidende d. 5. maj 2010, hvor sognepræst Anders Carlson - efter en tur i Ekkodalen - gør opmærksom på et par ting omkring Tranberg.

Sandt at sige skabte Tranberg røre, da han i 1860 kom tilbage til fødeøen, men han placerede sig i et område, hvor de demokratiske friheder allerede var taget i brug.

Den historiske redegørelse for de demokratiske friheder på Bornholm må tage udgangspunkt i familien Dam på Aakirkeby Torv.

Dam drev højskole

Aakirkeby Torv
Aakirkeby Torv

Philip Rasch Dam drev en høj­skole sammen med Lucianus Kofod i årene 1856-1858 i familien Dams ejendom på Torvet. Det fremgår af breve fra Lucianus Kofod, at de grund­læggende tankegange lå ganske tæt op ad Grundtvigs specielle ordforråd.

Sangen, som altid har præget den grundt­vigianske bevægelse, blev udviklet, fordi Hans Christian Dam, der var bror til Philip Rasch Dam, kom på højskolen og arrangerede sangaftener. Højskolen holdt offentlige foredrag, hvor der kom både mænd og kvinder. Hans Christian Dam var det, der dengang hed statsskolelærer - svarende til nutidens begreb folkeskolelærer - på Aaker østre skole. Ganske tæt på denne skole lå Store Myregård, hvor der var - via et plejeforhold - en familierelation til skolelærer Hans Christian Dam.

Philip_Rasch_Dam

Philip Rasch Dam

Højskolen måtte lukke, da begge stiftere blev folketingsmænd. Da Philip Rasch Dam fik sit virke i København, fik han også forbindelse med nogle bornholmske studenter, deriblandt Tranberg, da hans bror, Marcus Andreas Dam, var teologistuderende. Marcus Andreas Dam var med i en studiegruppe, der kaldte sig »Lille Theologicum«. Marcus Andeas Dam tog Tranberg med til et møde i denne gruppe, men enhver diskussion forstumpede på grund af Tranbergs særlige standpunkter inden for teologien.

Da Tranberg tog til Bornholm i 1860 bosatte han sig på Store Myregård, og han fik mulighed for at holde offentlige møder på Aaker østre Skole, hos Hans Christian Dam, og på Aaker søndre Skole. Tranbergs energi og karisma gjorde indtryk.

Forsamlingsfriheden var blot 11 år gammel, så det var noget nyt, at der blev holdt offentlige møder. Imidlertid valgte Tranberg allerede efter tre års forløb at skille sig ud af det, der blev kaldt statskirken, som han betegnede som den store skøge.

Bruddet kom sankthansdag - den 24. juni 1863, et brud han havde annonceret stort i Bornholms Avis - for Bornholms Tidende eksisterede endnu ikke. Det blev en strålende flot sommerdag, hvor bornholmerne tog til Almindingen.

Først og fremmest måtte lærer Hans Christian Dam bryde med Tranberg. I den følgende tid blev hans tidligere ivrige tilhørere søgende, idet de ønskede at få nye tanker gennem nye folkelige talere til Bornholm.

De fem gårdejere

Der kan spores en gruppe på fem gårdejere i Aaker, der ganske stabilt i den følgende tid står for de, der søgte et nyt ståsted. Det er Jørgen Gad Balle, Store Myregård, Marcus Hansen, Kæmpegård i Vestermarie (ved Læsåen), senere Store Duegård, Jørgen Peter Blem, Værmelandsgård, Adolph Sonne, Risegård og Hans Philip Koefoed, Siegård.

Gruppen havde kontakt til den gryende Indre Mission, men blev grundtvigiansk, da gruppen i 1866 fik digterpræsten Vilhelm Birkedal til at komme til øen og holde forsamlinger flere steder.

Tre år senere lykkedes det at få højskoleforstander Ernst Trier til at komme til øen. Trier blev ganske vist søsyg på hjemvejen, så han gentog aldrig denne rejse, men han havde etableret varige kontakter i det nye grundtvigianske miljø.

Skolelærer Hans Christian Dam kom til at fungere som en højskoleagent, idet han gennemtænkte, hvem af hans tidligere elever i skoledistriktet burde have en opfordring til at søge et højskoleophold, og han hjalp de unge med at søge statsstøtten, som skulle tildeles via Amtsrådet, hvor amtmanden var født formand.

Breve på Rigsarkivet

Vandringen fra Bornholm til Vallekilde har skriftligt skabt spor, der i dag ligger på Rigsarkivet som store mængder af breve fra bornholmere til Ernst Trier.

I Ibsker-området var det skolelærer Nikolaj Julius Holm, der hjalp de unge. Flere af de unge, som han fik til at tage på højskole, blev senere markante venstre-folk på øen.

Begrebet »Venstre« blev fra 1870 et begreb, der politisk skilte vandene. Philip Rasch Dam blev Venstremand. Valghandlingerne for det halve Bornholms vedkommende foregik på Aakirkeby Torv, hvor trappen op til familien Dams ejendom fungerede som tribune. Når der skulle foretages håndsoprækning - i Bornholms 2. valgkreds - havde venstrefolkene magten.

Af søskendeflokken Dam indgår i denne redegørelse Philip Rasch Dam, folketingsmand, Hans Christian Dam, statsskolelærer, Marcus Andreas Dam, teolog, og Gertrud, gift Koefoed, Siegård.

Familien Dams ejendom er revet ned ad flere omgange, og trappen er genopført på Risegård, Aaker. Men den historiske analyse af, hvordan bornholmerne forvaltede de første frihedens år efter Grundlovens vedtagelse i 1849, peger på miljøet i Aaker-Aakirkeby som primus motor.

Dette miljø i Aaker-Aakirkeby blev religiøst grundtvigiansk og politisk Venstre. De aktive spillede på flere strenge.