Bornholm og Ertholmene

Danmarkshistoriens største skibsforlis i 1678

Sose-bugten

Tager man den skrækkeligt hullede Sosevejen ud mod kysten, ender man på noget, der ligner en parkeringsplads.

Et skilt beretter, at her ved Sose Odde fandt Danmarkshistoriens største stranding sted en vinternat i 1678.

Forfærdelig stranding

Og bølger i alle størrelser er der unægtelig løbet en hel del i stranden, siden det historiske forlis fandt sted, hvor 18 skibe af en flåde på på 25 blev slået til vrag på vej hjem fra Stralsund med en svensk hærstyrke på over 3400 mand og 600 kvinder og børn. Ialt omkom omkring 1500 mennesker og 400 soldater ved den tragedie.

Anløben helt

Fra Rønne blev der sendt 60 ryttere ud for at rekognoscere, og de fandt efterhånden de ilanddrevne soldater og tog de overlevende til fange. Til fangerne må Bornholms befrier, Jens Kofoed, som kaptajn være beordret til tjeneste. »Men nu brød hans gamle bekendte svenskerhad ud i lys lue, og i sin hidsighed syntes han ikke blot at have nægtet at lystre ordre, men ville absolut have alle ilandkomne svenskere massakrerede, hvilket han dog heldigvis ikke fik lov at gøre.«

Viden opdateret

I almindelighed beretter Jørgensen, at »denne uhyre store stranding vakte den største opsigt ikke blot på Bornholm, hvor man i lang tid derefter ikke talte om andet, men også i andre provinser, ja endog i fjerne lande« »Om denne sørgelige begivenhed blev der også affattet en hel række skrifter, både på tysk, fransk og latin«, slutter Jørgensen, der desuden fortæller, at de svenske fanger bl.a. opbevaredes i flere bornholmske kirker, inden de senere blev sejlet til København.

Mens Henrik Vensild konkluderer, at man næppe endnu har kendskab til hele historien - det er blot at søge videre i arkiverne - så nævner Jakob Seerup, at den skibskatastrofe, der kommer tættest på Soseforliset i omfang, indtraf ved den jyske vestkyst i en orkan lillejuleaften 1811, da to britiske linieskibe strandede og omkring 1300 britiske søfolk og soldater omkom.

Seks skibe undslap

Til venstre, resterne af en svensk fane,
til højre, to bjergede kanoner.

»I snefoget og mørket opdagede udkiggeren på den branden­burgske fregat for sent, at skibet var på vej mod den bornholmske kyst. Skibet stødte på grund, men ved en heldig manøvre lykkedes det at få skibet af grunden igen, og der blev øjeblikkeligt signaleret til de bagvedliggende fartøjer, at også de skulle ændre kurs«

»Imidlertid var det i det tiltagende mørke kun de første seks skibe, der så signalet og nåede at ændre kurs. De øvrige fartøjer fortsatte med konvojens oprindelige kurs og opdagede ikke faren, før det var for sent.«