Bornholm og Ertholmene

Spændende teorier

Efter Bornholms befrielse i 1658 blev opstandens hovedmænd Povl Anker, Jens Kofoed, Peder Olsen og Villum Clausen generøst belønnet af kong Frederik 3. Både med øens højeste embeder og betydeligt jordisk gods. Faktisk skød de fire - med Villum Clausens skud, der dræbte Printzensskjöld - sig ind i øens daværende absolutte overklasse. Alligevel kender eftertiden ikke frihedsheltenes gravsteder. Peder Olsens og Villum Clausens begravelser er der ingen efterretninger om. Mens skriflige kilder beretter, at Jens Kofoed ligger begravet i Østermarie og Povl Anker i Hasle - men ikke hvor.

Men i forbindelse med planlægningen af en festligholdelse på selve »skuddagen« - 8 december - har man fundet ud af, at den grav, som man hidtil har troet var Povl Ankers, i virkeligheden er Niels Gumløses.

Spændende teorier

Frennegaard

Frennegård i Ibsker

Niels Gumløse var byfoged i Hasle og også blandt den om­kring en snes personer, der deltog i sammensværgelsen. En central person anses han dog ikke for. Alligevel blev han på tilsvarende vis som Jens Kofoed - der blev landskaptajn for østre og søndre herreder - udnævnt til landskaptajn for nørre og og vestre herreder. Og han fik tillige Frennegård i Ibsker med skattefrihed.

De glemte krypter

Ved at sammenholde de bornholmske storgårde, som tre af de fire hovedmænd fik i belønning, med en teori om, at der har været krypter i øens fire herredskirker. Og her blev de fornemste endnu ved den tid begravet.

Bornholms Museum og Nationalmuseet er blandt andre drivkraften i jagten på spor efter det forlængst forsvundne middelalderkapel ved Helligdommen og kunstmuseet. Og ideen om krypter under herredskirkerne har også vakt interesse hos folk fra Nationalmuseet. Ifølge teorien skal man altså finde Jens Kofoed under gulvet i Østermaries kirkerum og Povl Anker i en aldrig undersøgt krypt under Aa kirke. Mens det ikke anses for usand­synligt at Peder Olsen ligger i en glemt krypt under Vestermarie kirke eller Villum Clausen i Rønne.

Døde i vanære

Maglegaard

Maglegård i Østermarie

- Jens Kofoed blev landskaptajn og fik Maglegård i Østermarie, Peder Olsen blev landsdommer og modtog Store Bjergegård, der var den største i Vestermarie, Povl Anker belønnedes med at blive landsprovst og fik patronatsretten over Aa kirke og hermed indtægterne fra Kannikegaard, mens Villum Clausen, der som ejer af Rabækkegaard i Knudsker i forvejen var den mest velhavende, blev kæmner i Rønne og opnåede skattefrihed. - Men da både Peder Olsen og Villum Clausen bar sig uheldigt ad og faldt i unåde senere i livet, har det sandsynligheden imod sig, at de to har kunnet gøre krav på en heltebisættelse i krypter i Vestermarie og Rønne. - Peder Olsen døde gældstynget ca. 1685 efter først at have fået frataget borgmesterposten i Hasle og siden landsdommerembedet af kongen på grund af lyssky ejendomshandler. Mens Clausen døde i vanære 1679, dømt for underslæb over for Rønne bys kasse, hvor han var kæmner.

De fornemste folk

Østermarie gamle kirke

Østermarie gamle kirke

- Skriftlige kilder godtgør, at der i hvert fald har eksisteret krypter under Aa kirke og Sct. Klemens Kirkes forgænger. Holder teorien, så vil man også kunne finde lignende krypter i tilknytning til forgængerne for de to øvrige herredskirker i Vester- og Østermarie. - Jens Kofoed var en kort overgang efter opstanden øens kommandant. Og når vi ved, at hans efterfølger på posten Michael Eckstein, der beboede sognets hovedgård - Simblegård - blev begravet i krypten i Klemensker i 1673, er det nærliggende at antage, at Anker og Kofoed ikke har fået ringere gravpladser. - De fire hoved­mænd må nødvendigvis have været inviteret og/eller tilstede ved kommandant Ecksteins bisættelse til Klemens Kirkes krypt. Og dermed så de med egne øjne, hvorledes magteliten blev stedt standsmæssigt til hvile. - Ganske vist fortæller skriftlige kilder, at Povl Ankers begravelse blev holdt i Hasle Kirke. Men når vi i dag kender graven for Niels Gumløs - og ikke for den langt mere fremtrædende Povl Anker - kunne man udmærket tænke sig, at det er fordi, han blev jordfæstet i øens fornemste gravplads - krypten under Aa Kirke.

Den grønne himmelseng

I en »levnedsskildring« om »Landskapitajn Jens Pedersen Kofoed« i Bornholmske Samlinger i 1926 fortæller M. K. Zahrtmann, at »Lørdag morgen 23. maj døde Jens Kofoed i sin grønmalede himmelseng på Maglegaard. Han blev jordfæstet i sognekirken, og hans sørgefane vejede her længe over billedtavlen. Men om en gravsten over ham og hans hustruer høres intet, og hans gravsted er forlængst ukendt.« Den omtalte »billedtavle« er det store epitafium, der i dag hænger i Østermarie Kirke. Her ses Jens Kofoed med sine to hustruer og 24 børn. Ved nedrivningen sidst i 1800-årene blev det flyttet til den nye kirke.

Man har ledt

Jens Kofoed's epitafium

Jens Kofoed's epitafium

Jens Kofoeds grav blev naturligvis eftersøgt ved samme lejlighed, men blev ikke fundet. Man ledte især under det sted, hvor epitafiet havde hængt, idet sådanne mindetavler i reglen blev opsat over graven.

Men årstallet 1682 på en af inskriptionerne tyder på, at epitafiet er påbegyndt adskillige år før Kofoeds død i 1691 og formentlig opsat i forbindelse med landskaptajnens bryllup med sin anden kone som et minde over den første hustrus bortgang og den nyes indgang.

Da epitafiet altså ikke refererer til Jens Kofoeds død, så fik man naturligvis intet ud af at prøvegrave under det. Man fandt i 1920'erne nogle grave i det gamle våbenhus, »som sandsynligvis er hans og hans to hustruers. Men nogen identifikation lykkedes det ikke at opnå.«