Bornholm og Ertholmene

Jernalder

I jernalderen (500 f. Kr.-800 e. Kr.) vidner mange fund af importerede luksusgenstande om intensive handelskontakter. Denne tættere kontakt med omverdenen var dog ikke altid af fredelig karakter. Derfor anlagde den tids born­holmere tilflugtsborge, placeret højt med vid udsigt over det omgivende landskab. Ringborgen på Rispebjerg mellem Pedersker og Poulsker og Gamleborg i Paradisbakkerne giver et godt indtryk af stort anlagte borgkomplekser.

Samfundet er i yngre jernalder opdelt med en tydelig elite, og sandsynligvis har området Sorte Muld i Ibsker været hjemsted for en lokal konge.

Guldgubber

Guldgubber

I området er der gjort talrige fund af glas, smykker, våben, guld og sølvmønter. Men det mest be­rømte fund herfra er dog de mere end 2.400 guldgubber, som er små tynde guldstyk­ker med figurer på. Den imponerende samling kan i dag ses på Bornholms Museum, og hvis du gerne vil have en særlig bornholmsk souvenir med hjem, sælger museet kopier af guldgubberne, der kan anvendes som smykke.

Landbruget udvikledes og fra jernalderen genkender vi vore dages husdyr, blot i mindre udgaver. Okse, hest, får, tam­svin, høns. Fra udgravninger ved vi, at menne­sker og husdyr boede under samme tag. Placeringen af de bornholmske bøndergårde som vi kender den i dag, er et levn fra oldtiden.

Karakteristisk er fraværet af landsbyer, som de kendes i det øvrige Danmark. Jorden har ikke været i fællesdrift, men hver gård har haft sit eget jordtilliggende med en hovedlod nær bygningerne. Dog havde man fælles græsnings­arealer til kvæget i udmarken, det der for en stor del i dag er tilplantet med skov som bl.a. Almindingen og Paradisbakkerne. Alle gårde ligger enten som enkeltgårde med god afstand til nærmeste nabo eller som gårdsamlinger ofte på en næsten lige række. Det er karakteristisk for Bornholm, at disse gårdsamlinger har bynavne, som for eksempel Klinteby, Langedeby og Elleby.

Louisenlund

Louisenlund

I den ældste jernalder fortsatte ligbrændingerne, men fra omkring år 0 begynder også egentlig jordfæstelse igen at finde sted. Den døde blev begravet i en trækiste og på Bornholm optræder også en skik med at benytte større robåde som kister. Særlig kendt er Slusegårds­gravfeltet ved Øleåens udløb. Gravene blev markeret med stenlæg­ninger, stenringe og lave sten og jordhøje.

Skikken med at rejse bautasten fortsatte også i jernalderen. En meget smuk samling på omkring 60 sten og en stor røse findes i den lille lund Gryet, vest for Slamrabjerg.