Bornholm og Ertholmene

Jons kapel

Jons kapel, nord for Hasle

Jons Kapel, er en interessant og smuk klippeformation på vestkysten af Bornholm, med en højde på op til 40 meter, lidt nord for Hasle. En trappe fører ned til en klippeafsats, kaldet Prædikestolen, hvor munken Jon ifølge sagnet, fortalte de hedenske bornholmere om Jesus.

Ifølge sagnet kom Jon til Bornholm for at gøre bornholmerne kristne. Han slog sig ned i den grotte, der i dag er kendt som "Jons Kirken". Bornholmerne blev nysgerrige efter at se, hvem denne Jon var, så de tog ned for at hilse på ham. Jon bød dem hjerteligt velkomne og fortalte dem historier fra biblen.

Bornholmerne synes om det, de hørte, og de blev hurtigt flere, efterhånden som budskabet om ham blev bredt. Til sidst var de så mange, at der ikke var nok plads i den lille grotte. Derfor rykkede man udenfor. For at alle skulle kunne høre ham, prædikede han i stedet fra den klippe på Jons Kapel, som ligner en prædikestol.

"Jons Kirken" er sammen med andre klippehuler længere mod syd såkaldte tørre ovne, der opstod i en periode, da havets overflade lå noget højere end i dag. Trappen ned til stranden er lagt i en tidligere diabasgang og er på rigtig mange trin. Der hersker lidt tvivl om, hvor mange trin der er. Nogle har talt dem til 108, andre 168, andre igen 172 eller 173 og nogle sågar 183 og 188.

Tæl selv efter ;-)

Indgang til Jons kapel Jons kapel

Seværdigheder