Bornholm og Ertholmene

Allinge og kapernes historie

Allinges maritime historie er en fortælling om hunger, afsavn, stormfloder og død, men også en saftig historie om kapere, kadrejere og overnaturlige væsener.

Allinge
Kig mod Hammerknuden

Det er fortællinger fra en tid, hvor mænd var af stål, og kvinderne var seje som lyngen i det øde, forrevne landskab.

Det er historien om en ukuelig vilje til at overleve på trods af det hårde liv i et isoleret område på øens nordlige spids, og det et historien om velstand, fremsyn og udsyn til fjerne horisonter.

Den maritime historie er tusinder af år gammel som helleristningerne fortæller, og den fører os langt op i det 19. århundrede - og en smule længere. Men først skal den graves frem, og der skal kun et halvt spadestik til, før historien vælter op af jorden.

Afsondret

Allinge-Sandvig
Allinge-Sandvig fra oven

Historien fører gennem havnen, byen, skanserne og langs redningsstien mod Sandkås fra Næs, hvor Næsdjævelen lever, og kadrejerne engang drev deres tusk­handel. Med udkig til havet, hvor krudtrøgen indhyllede kapernes kanonbåde, når de ud­kæmpede drabelige slag og samlede priser, der senere førte til velstand i byen og til bygning af havnen, der indtil et stykke op i 1800-tallet blot var en strand.

Og dengang var Allinge en del af et afsond­ret område i nord. Så langt øjet rakte var der ikke et træ at se, og i klart vejr var der frit udsyn fra Hammerknuden til Hasle. Livet var nøjsomt, og en del af udkommet kom fra havet. Ikke blot fra fiskeri, men også fra handel på tværs af havene.

- De gamle overlevede på grund af havet, og Bornholm var det naturlige stoppested mellem Middelhavet og Europa og mellem Østeuropa og det øvrige Europa. Der er en gammel maritim tradition på Nordbornholm, og det er den historie der fortælles og det gælder ikke mindst kapernes historie. De har jo sat deres spor i Allinge, og de har været med til at udvikle den by, vi kender idag.

Barske og blodige

Og hvem var de så, disse kapere, der i den grad har sat deres fingeraftryk på Allinge? Jo, de var barske, de var blodige, og de gjorde de engelske skibe helvedet hedt. De var fremragende sømænd, og de var kongeligt autoriserede sørøvere. Deres opgave var at hævne Københavns bombardement og englændernes ran af den danske flåde og samtidig skaffe penge til den slunkne statskasse.

Englandskrigene og flåderanet havde ikke blot svækket kongemagten og medført lovløshed på havene, men også tæret på de statslige kroner, og kongemagten udstedte derfor såkaldte kaperbreve til handelsflådens kaptajner, som armerede deres skibe med kanoner og røvede og kaprede de engelske handelsskibe.

En del af udbyttet, som blev solgt på priseauktioner, gik direkte i statskassen, mens resten blev fordelt mellem kaptajnen og mandskabet.. Kaperiet varede i tiden 1807-14, og det indbragte en betragtelig sum penge penge til staten og kaptajnerne. - I nutidskroner svarer indtægterne til mindst EN MILLIARD kroner, og det drejer sig sandsynligvis om endnu flere penge.

Fremragende kapere

Og de bornholmske kaperkaptajner stod for en stor del af dette udbytte. Bornholmerne var fremragende kapere. - Flådens ran medførte stor arbejdsløshed. Tusinder af søfolk og matroser mistede deres udkomme, og der var ikke noget, der hed arbejdsløshedsunderstøttelse eller kontanthjælp, så bornholmerne stod i kø for at komme om bord i kaperbådene, og mange udrustede deres egne både, og selv joller blev udstyret med en kanon og gik i krig med fjenden.

Der var priseauktioner på Christiansø og i Rønne, og de bornholmske kaperbåde svirrede rundt i farvandet og gjorde livet surt for den engelske handelsflåde. Heriblandt kunne man finde kanonbåden »Allinge«. - Som navnet antyder var den fra Allinge, og den opererede ud fra Christiansø, og den lille kanonbåd gav sig blandt andet uforfærdet i kast med et engelsk krigsskib og jog det sammen med to andre små kanonbåde på flugt.

Caspar Wolffsen
Caspar Wolffsen

Den mest berømte kaperkaptajn var Caspar Henrik Wolffsen - kaldet Bornholms Torden­skjold - og han og hans lillebror og næstkommander­ende Christian Leegaard Wolffsen var blandt tidens mest succesrige kapere, og Caspar Henrik Wolffsen blev i 1809 slået til ridder for sine bedrifter som kaperkap­tajn.

Kaperne var så aktive omkring Christiansø, at den engelske flåde gik til modangreb. Det skete den 24. oktober 1808, hvor englænderne indledte et bombardement af fæstningsøen. I al sin korthed - så lykkedes det ikke for englænderne at gen­tage successen fra Københavns bombardement. For selv om kanonkuglerne regnede ned over Christiansø, så ramte de upræcist, fordi englænderne ikke kunne komme tæt nok på land på grund af kanonilden fra Christiansøs kanoner.

Allinge havn

Englænderne måtte således finde sig i den danske kapervirksomhed i nogle år endnu, og kaperkaptajnernes formuer var med til at lægge grunden til det Bornholm, vi kender i dag. - Det var jo fuldt lovligt at være kaper, og de gav ikke bare fjenden et ordentligt hak i tuden, de satte deres præg på øens og byernes historie, herunder også Allinges nuværende situation. - Tidligere var der slet ikke nogen havn, kun en strand og et værft ved det nuværende Grønbechs Hotel. Havnen blev grundlagt senere og blev udbygget for penge tjent på kapervæsenet, og det var en søn af en kaperkaptajn, der udbyggede havnen.

Bornholm Express
Bornholm Express lægger til på Christiansø

I dag er Allinge havn hjemsted for »Bornholm Express«, lodsbåden og lystbåde i højsæsonen, men en gang var den myld­rende fuld af handelsskibe under sejl og barske fiskere, og den genlød af saftig skippertale, kommandoer og rå sømands­snak, og masser af byens huse bærer vidnes­byrd om fortiden. De er enten byg­gede af søfolk eller opført af skibstømmer fra strandinger eller ophugninger. Også mange af byens huse relaterer sig til kaper­tiden og byens øvrige maritime historie. - Det gælder således Byskrivergården, som har eksisteret i fire udgaver. Nummer tre lå i Havnegade, og ejeren var tidligere kaperkaptajn på Delfinen.

Kadrejere

Østergade i Allinge
Østergade i Allinge

Mange andre huse i Allinge bærer præg af byens maritime historie. Ikke mindst i Løsebækgade, hvor bjærgningstømmer indgår som byggemateriale i husene. - Der var jo som sagt ikke træer på datidens Nordbornholm, og man havde kun skibstømmer at bygge af. Selvom Allinge først senere fik en egentlig havn, så går byens maritime historie længere tilbage end til kapertiden, og her er det især Næs med den lille havn ved Norskerenden, der fortæller en historie. - Mange af husene i Løsebækgade er delvis opført af skibstømmer, og det vidner i sig selv om tilknytningen til havet, og her har der udfoldet sig et livligt maritimt liv gennem hundrede af år. Her er det ikke mindst skibsroerne eller kadrejerne, der har sat sit præg på historien.

Sagt på den pæne måde var kadrejerne en slags sejlende købmænd, der handlede med søfolkene på de skibe der passerede - Kadrejerne roede ud til de skibe, der lå for svaj ud for blandt andet Næs, og mange af dem lavede mere eller mindre tuskhandel med søfolkene. Man talte blandt andet om »Allingeposen«, som var nærmest bundløs, eller i hvert fald med et hul i. Så det var ikke altid kornmålene passede lige godt, når man havde købt sådan en sæk af kadrejerne.

Andre gange skete der det, at skibe gik på grund på de mange skær, og om de lokale ved Næs havde andel i det, er nok svært at bevise, men meget belejligt opstod der et begreb om et overnaturligt væsen ved Næs, der lokkede søfolk på afveje og medførte forlis. Men Næsdjævelen var noget, søfolkene frygtede, og denne djævel var årsag til, at meget bjærgningstømmer m.m. strandede ved Næs til gavn for de lokale.

Om Næsdjævelen havde en finger med i spillet ved de to stormfloder, der har ramt Allinge, er nok tvivlsomt, men de er også en del af den historie der fortælles. Ved stormfloden i 1872 betød den hævede vandstand, at skibene lå hulter til bulter i Allinge havn, og mange af dem blev også kastet op på land. - Et af skibene vædrede et af husene i Havnegade, hvor skibets bovspryd gik gennem muren. Der var simpelthen skibe over det hele.

 Allinge og havnen

Arkiv: Allinge-Sandvig Byforening.

Allinge

Stormfloden 1872, hvor et af skibene vædrede et hus i Havnegade.