Bornholm og Ertholmene

Marie Kofoed - den gavmilde bornholmer

Marie Kofoed brugte sin mands store formue til en mængde forskellige velgørende formål

Marie Kofoed

Marie Kofoed

Marie Kofoeds gavmildhed rakte udover Bornholm. På hjørnet af Prinsesse­gade og Sofiegade på Christianshavn blev der for hendes mid­ler bygget sociale boliger.

Marie Kofoed blev født den 19. januar 1760 i Rønne og døde i gården på Christianshavn den 20. april 1838. Allerede som 16-årig giftede hendes forældre hende bort til Købmand J. H. A. Kofoed, Nexø.

Han døde ti år efter, og den 29 december 1786 giftede hun sig med den skipper, hvis efterladte formue hun kom til at bestyre - og udbygge - i årene fra 1812 og til hun selv døde i 1838.

I sit første ægteskab havde Marie Kofoed en dreng, der døde som otteårig.

Hendes andet ægteskab forblev barnløst, men det er nok værd at lægge mærke til, at Marie og Hans Peter Kofoed i deres hjem optog en dreng fra St. Croix! Han hed Johan Peder, og han findes optaget på mandtalslisten fra 1787 - 12 år gammel. Han døde som ung mand.

Det var skibsfarten og den dermed følgende handel på oversøiske lande, der blev grundlaget for Hans Peter Kofoeds formue. Da han døde, drejede det sig om adskillige hundrede tusinde rigsdaler, og den række af legater, som Marie Kofoed indstiftede med tanke på først og fremmest hendes landsmænd, er meget lang. Der er legater til fordel for trængende sømænds enker og børn både her og i København, for skoler, arbejdshuse, fiskerihavne, til stenkulsfremdragning, skov­plantning, havebrug og landbrug, trængende enker, ugifte kvinder, hospitalsvirksomhed, uformuende pigebørn osv.

Frederik d. VI

Marie Kofoed gjorde også meget godt i stilhed. Bl.a. hjalp hun unge mennesker til studiet. En af dem var den senere så berømte filolog, J. N. Madvig fra Svaneke.

Hun betalte halvdelen af udgifterne ved hans ophold på latin­skoen i Frederiks­borg, og i 1820 blev han på hendes bekostning sat i pension hos en familie i Køben­havn. Fra den tid kom han i nærmere og stadig berøring med sin vel­gørerinde.

Hun hjalp også uden for Bornholm. Eksempelvis gav hun lige efter sin mands død 100.000 rigsdaler til fordel for Skipperstiftelsen i København - og det påstås at være denne gerning, der fik Fr. VI til den 12. aug 1818 at benåde hende med titel af etats­rådinde. Det var hun meget stolt af. Almindeligvis var det kun etatsråders hustruer, der kunne bære denne titel. Hun fik den direkte som en anerkendelse af hendes godgørenhed.