Bornholm og Ertholmene

Den første skolebestyrer

Rasmus Pedersen Ravn er forfatter til »Borringholms Krønike«, en af de vigtigste historieskildringer og kildeskrifter fra 1600-årenes Bornholm. Ravn kom til Nexø i 1627, og blev den første skolemester i byen.

Han boede fortsat på Bornholm i de dramatiske dage for 350 år siden, da den bornholmske oprørsgruppe dræbte den svenske kommandant Printzenskjöld i 1658 i Rønne. Ravn giver dog ingen øjenvidneskildringer fra drabet eller de andre spændende begivenheder, men gengiver i sin bog det bornholmske manifest - et skrift, som var stilet til kongen, og er et forsvar for Printzenskjölds endeligt.

Rasmus Pedersen Ravn blev født omkring 1602, men om han var sjællænder, skåning eller endda bornholmer, er historikerne uenige om. Vi ved ikke meget om hans ungdom.

Ole Worm
Ole Worm
Ole Worms Museum
Fra Ole Worms museum

Han var en flittig og videlysten student, og på Københavns Universitet hørte han de natur­kyndige professorer, lægen Ole Worm og astronomen Christen Longomontan's forelæsninger.

Samme Ole Worm har måske inspireret Ravn, idet denne læge fra Bornholm fik tilsendt Bodilsker-præsten Jens Pedersen Borringholms skildring af byer og sogne på øen. En skildring som Ravn intet kendskab havde til, men få år senere blev Ravn fra sit arbejde i Nexø ven med Bodilsker-præsten, der måske har påvirket Ravn til at lave en skildring om Bornholm.

Nexø-tiden

25 år gammel ankom Rasmus Ravn til Nexø. Her blev han ansat som skolemester og bestyrer ved den skole, der var blevet grundlagt nogle år tidligere, i 1616. Denne skole blev kaldt latinskolen. Borgerne i Nexø havde søgt om at få en degn, som også skulle oplære børnene i katekismen og skrivning. For sit arbejde fik Ravn bolig stillet til rådighed med inventar samt tyve daler i årsløn. Skolen i Nexø var allerede i 1621 blevet undersøgt af biskoppen, der konstaterede, at der gik tolv poger i skolen. De var kun middelmådigt oplærte i den danske katekismelærdom.

Biskoppen påtalte også den uskik, det var, at disse unge mennesker blev taget ud af skolen om sommeren for at vogte kvæg.

Men ellers kom den kundskabsrige nye skolemester i Nexø på god fod med de lokale præster. Særlig domprovsten Jens Pedersen Borringholm, der boede på Bodilsker præstegård, men også Ibsker-præsten Mikkel Nielsen Nosebye og Jens Kyse i Nylars. Ravn var ofte på besøg i de bornholmske præstegårde.

Krøniken

Ravn drømte om at uddanne sig til præst og sige farvel til skolearbejdet, men så skulle han tilbage til København. Bornholm slap aldrig sit tag i ham. Her tilbragte han de næste 50 år.

Ravn skriver i krøniken om de fem bornholmske købstæder Rønne, Hasle, Aakirkeby, Svaneke og Nexø. Om Svaneke mener han, at navnet er kommet af »svan i kær«, da byens lille indelukkede havn, hvor der små rum til skibene og skuderne, kunne ligne svaner i et kær.

Byen Nexøs navn - eller Netz-Sø og Nest-sø, som Ravn skriver - skyldes beliggenheden næst ved en sø sønder fra op til byen, og som undertiden går op til haverne og husene. er bygget langs med stranden på Strandbakken.

Ravn beskriver kirken og rådhuset, og selv om han var flyttet fra byen, fortæller han i sin bog meget levende om svenskekrigen og svenskernes plyndringstogt af Nexø i 1645.

Til Rønne som degn og rektor

I 1632 flyttede han fra Nexø til Rønne, hvor han blev rektor for Rønne Latinskole samt degn i Knudsker Sogn.

Også de fine adelige kredse og lensmændene, der dengang var på Bornholm, kom Ravn i berøring med. Ifølge Bornholms gamle historiker, lægen M. K. Zahrtmann, har skrevet, at Ravn talte for denne kreds i påsken 1635 i den gamle slotskirke på Hammershus. Ravn fik også et godt forhold til den nye lensmand på Hammershus, Ebbe Ulfeldt, der var gift med Chr. IV's datter Hedevig. Kongedatteren sendte Ravns bøn om bedre kår for ham selv videre til sin bror, der nu, efter faderens i 1648, var blevet til kong Frederik III.

I en snes år sad Ravn som rektor i Rønne. Han sad i fattige kår, men digtede og skrev meget - især til bryllupper. Og dengang var det ikke bare nogle få vers, der kunne være op til tyve vers i en bryllupshyldest. Ravn burde have taget betaling for antal vers. Han var flittig og oversatte bøger fra tysk. Det var i disse år, hvor ikke kun svenskerne hærgede, det var også i pestens tid. Bornholm blev ramt flere gange, værst i 1653/54, hvor næsten 5.000 ud af øens 13.000 indbyggere døde.

Til en sikker fremtid

Fra 1654 gik Rasmus Pedersen Ravn en god tid i møde. I hvert fald økonomisk.

Sognet havde ellers mistet 557 mennesker, og desuden døde flere af Ravns præstevenner, herunder præsterne i Bodilsker, Nylars og Poulsker. Men stillingen var et af de bedste degnekald på øen. Her flyttede han ind i den store degnegård ved kirken med sin søn, Peder Ravn, som medhjælp. Lidt svagelig var Ravn dog allerede blevet. Men her på Aaker Degnegård begyndte han sit livsværk, krøniken. I samtiden blev hans værk dog ikke så kendt, og han nåede ikke selv at opleve sit værk udgivet i bogform. I 1926 blev Ravns bornholmerkrønike udgivet af Bornholms Historiske Samfund og Johannes Knudsen, med støtte fra Carlsberg Fonden. Bogen blev udgivet på Colbergs Boghandels Forlag i Rønne.

Aa kirke
Aa kirke

I tiden ved Aa Kirke lavede Ravn også en vigtig samling anekdoter og spændende historier om bornholmerne. De findes i kirkebogen fra denne kirke, Bornholms ældste kirkebog.

Blev Ravns krønike ikke så kendt på Bornholm i starten, så var det anderledes i København. Borringholms Krønike var en rig fundgrube for Peder Resen, som brugte den til hans berømte »Dansk Atlas«, der udkom i 1680-84. Også i et andet berømt historisk bornholmerværk fra gamle tid, L. de Thurahs »Beskrivelser over Borringholm«, trykt 1756, blev Ravns Krønike brugt som en vigtig kilde. Det samme gælder for amtmand Thaarups »Bornholmske Krønike 1837« samt for de senere Bornholmshistorikere, M. K. Zahrtmann og J. A. Jørgensen.

Rasmus Ravn, der er blevet kaldt Bornholms første historiker, endte selv sine dage på degnegården i Aakirkeby den 10. oktober 1677. Hans datter blev gift med bonden Lars Jensen, St. Egedebygård, mens hans søn, Peder Ravn, blev degn efter sin far samme sted. Ravn junior døde ved en ulykke på kirkegården ved Aa Kirke lillejuleaften 1696.