Bornholm og Ertholmene

Bang-slægter på Fyn

According to many sources, including Dansk Biografisk Leksikon, 1933 and 1997 editions, there are two main streams - albeit inter-related - of this family - the Bang's from Vends Herred and the Bang's from Assens. The most well-known of the Bang families is the one from Vends Herred on Fyn in Denmark where the four brothers: Poul, Jørgen, Hans and Henrik from Middelfart and Assens are mentioned together in 1547 (Dsk.Kancellireg. 1535-1550, page 347). The F.E. Hundrup book "Oluf Bangs Efterkommere paa Svaerdsiden", issued in 1875 indicates that the Hofman-Bang family is related to Hans Bang who was mayor in Middlefart 1522. Jørgen Bang is the starting point for the noble branch of the de Bang family. Dr. Bryan Bang of Hamilton, New Zealand, in an article written by Fritz Schönwandt in Danmarks Adels Aarbog 1991-1993 ("Af Palle Oluf de Bang med en slaegtshistorisk inledning") has shed new light over the somewhat complex family connections of the Bang family.

* * * *

Niels Bang is named in Denmark's "Adels Årbog" as possibly the forefather of the Bang-family of Fyn.

OLUF LUNDT DE BANG:

Ole Bangs farbror, Oluf Lundt Bang lod i 1777 forny sit adelskab med henvisning til slægtskabet med Oluf Bang, der var født 1480 i Middelfart, hvor han var blevet borgmester. Han var den 14.3.1518 blevet adlet af kong Ludvig II af Ungarn og Bømen. Ifølge Christopher Giessing var denne familien Bangs stamfader. Denne stamfølge er identisk med den i F.E.Hundrups bog om slægten Bang.

F.E. HUNDRUPS STAMTAVLE OVER OLUF BANGS EFTERKOMMERE PÅ SVÆRDSIDEN:

Vedr. Christoffer Giessings påstand om slægten Bangs nedstamning fra Esbern Snare og Hvide-slægten skriver Hundrup: "Giessing omtaler vel s.116 den også andet Steds fremsatte Formening, at Slægten skulle nedstamme fra Hvidernes berømte Æt gjennem et Sødskendebarn af Erkebiskop Absalon, Skjalm Bang, men indskrænker til at støtte denne Formening ved nogle højst vage Raisonnementer. Om det nogen sinde vil lykkes at godtgjøre denne Nedstamning, er vistnok meget tvivlsomt; så meget tør imidlertid påstås, at det ikke nu for tiden lader sig gjøre". Christopher Giessing omtaler altså den "formening", at slægten Bangs stamfader er Skjalm Hvide med henvisning til nogle vage "reisonnementer".

Her udover påstår Giessing, at slægten Bangs stamfader er Oluf Bang, hvilket er begrundelsen for at Oluf Lundt Bang, Ole Bangs farbroder, i 1777 fik "fornyet" sit adelskab og herefter kaldte sig de Bang (hvilket også kom til at gælde for sønnen Baltasar, født 1779, samt dennes efterkommere, men ikke for Oluf Lundt de Bangs andre børn).

Ud fra Hundrups stamtavle har jeg for nogle år tilbage som før nævnt opstillet en stamtavle over min farmors slægt, som ifølge denne har kunnet føres tilbage til førnævnte Oluf Bang, borgmester i Middelfart. Hunderups stamtavle er en bearbejdning af den del af Giessings 3 bindsværk, der blandt mange andre slægtstavler omfatter en slægtstavle over slægten Bang, og består ud over de senere slægtsled i mandslinien, af en masse fodnoter, tilføjelser og rettelser til Giessings værk.

Dette var jeg ikke opmærksom på fra starten, fordi jeg aldrig gider læse forord, som oftest handler om, hvor svært det har været at udarbejde den pågældende bog. Det skal nok passe, men jeg er sådan set ligeglad. Af skade bliver man klog, og en dag fandt jeg ud af, at især for Hundrups Stamtavles vedkommende, at det der står med småt, fodnoterne og alle rettelserne, er det aller vigtigste.

Der skete det, at jeg gik på nettet og skrev min brors navn i søgefeltet fordi jeg havde hørt at han havde en hjemmeside med elefanter, som man kan adoptere, fordi de er udryddelsestruede. Det er noget med at afrikanere absolut vil have mad hver dag og elefanterne ødelægger deres marker, hvorfor de mener, at en god elefant er en død elefant. Min bror, som bor i Gentofte, hvor der ingen elefanter er, synes elefanter er flotte, og at det er synd for dem, hvorfor han arbejder for organistionen "Care for the wild".

fynhistorie.dk/bang

Men frem kom - ikke min brors hjemmeside, men - en stamtavle over Jørgen Bangs efterkommere, her i blandt naturligvis min bror og jeg selv. Den var fint sat op og jeg klikkede mig op gennem generationerne, indtil stamtavlen pludselig sluttede ved Jørgen Bang og en lang forklaring på over 2 tætskrevne A4 sider om, hvorfor Oluf Bang ikke kunne påvises at være Jørgen Bangs fader.

En registrator C.U.A. Plesner har åbenbart lavet en afhandling om slægten Bang, hvori han skriver: "Ved de første mandlige led af slægten har Hundrup tilføjet denne uden videre et "Olufsen", men anfører intet bevis for, at de ere sønner af nogen Oluf. Den første af Oluf Bangs sønner er ifølge Hundrup Mester Peder Olufsen Bang. Men at denne ikke var hans søn fremgår af at et Dispensationsbrev for ham af 9. juli 1516, udstedt af Cardinal Thomas af Gran, thi han kaldes heri Petrus Johannis, dictus Bangde Medelfardia (Peder Hansen Bang af Middelfart) og kan altså med sikkerhed udelades af stamtavlen. Hundrup er bleven opmærksom på dette brev og omtaler det på side 2 i en note, men han bibeholder ligefuldt ham og hans afkom i stamtavlen over Oluf Bangs efterkommere blot med et spørgsmålstegn efter hans navn. Men et lignende spørgsmålstegn i det mindste burde han også have sat ved Hans, Jørgen, Povl og Henrik "Olufsønner" Bang, hvilket af ham selv betegnes som Mester Peder Bangs brødre, og hvilke de af ham meddelte oplysninger ligeledes synes at betegne som sådanne".

Der er altså almindelig enighed om at Peder, Hans, Poul, Henrik og Jørgen Bang var brødre, hvilket begrundedes i nogle ejendomskøb de havde foretaget, og hvor de i dokumenterne betegnedes som sådanne, som ovenfornævnt. Da den ovenfor nævnte betegnelse "Petrus Johannis, dictus Bangde Medelfardia" indikerer, af Peder Bang er søn af en "Hans Bang", gælder dette følgelig alle Peder Bangs ovenfor nævnte brødre. De øvrige søskende var usikre og at faderen til dem alle skulle være Oluf Bang var simpelthen forkert.

"Flere andre kyndige mænd", står der, er fremkommet med lignende betragtninger, og med forskellige teorier om hvordan det måske forholder sig, men det fremgår, at man rent faktisk ikke ved hvordan alle disse "Bang'er" er beslægtede, og man har opgivet at finde ud af det.

Det er naturligvis vildt irriterende sådan at få klippet toppen af sit stamtræ, og ikke nok med det - i samme hug røg min - godt nok mere end tvivlsomme - livlinie til den stolte Hvide-slægt. Jeg prøvede så at finde "borgmester i Middelfart Hans Bang" og fandt hurtigt 2 stk. hvoraf den første var for gammel og den anden for ung til at være fader til min stamfader Jørgen Bang og hans brødre.

Hvad var det for en stamrække Giessing havde foræret Steffens moder? Uanset at den åbenbart ansås for at være tvivlsomt underbygget, kunne dele heraf måske bruges. Måske var myten korrekt, men stamrækken forkert.

HVIDE-SLÆGTEN:

Da jeg hverken kan finde Jørgen Bangs eller Oluf Bangs far, beslutter jeg optimistisk at forsøge om jeg ikke på internettet, enten via en eller anden hjemmeside eller via mormonkirkens database kunne finde frem til hvad forrige århundredes slægtsforskere ikke har kunnet finde i alle deres gulnede papirer, nemlig en eller anden forbindelse mellem Bang'erne og Skjalm Hvide, tvivlsom eller ej.

Via mormonkirkens database www.family­search.org finder jeg hurtigt frem til den der angiveligt danner udgangspunkt for Giessings teori, nemlig den i Hundrups forord omtalte Skjalm Bang, der skulle være et søskendbarn af biskop Absalon. Han er født 1125 som søn af Skjalm Hvides søn Toke. Men jeg kan ikke finde hans børn.

Jeg leder i mine historiske opslagsbøger i det håb, at der måske står noget om Hvideslægtens enkelte medlemmer, som jeg ikke ved noget som helst om, men nej. Overalt hvor de fører sig frem omtales de under eet som "Skjalm-sønnerne". Og de fører sig rigtig meget frem.

Jeg beslutter nu, da jeg ikke kan komme længere med min udforskning af slægten Bang, at udforske den anden ende af Giessings mystiske stamrække, nemlig "Skjalmsønnerne" og deres efterkommere. Måske stammer navnet Bang slet ikke fra Skjalm Bang, måske er en anden af Skjalm Hvides sønner "the missing link".

Jeg finder Skjalm Hvide på Møller Jensens hjemmeside www.it-specialist.dk, og følger stamrækken - ikke fra Skjalm Bang men fra hans bror - fra Stig Tokesen Hvide, indtil jeg omsider finder en "Bang". Ad kringlede stier, hvor jeg finder både kongemorderen fra Finnerup lade, hans sønnesøn, der gjorde oprør mod Valdemar Atterdag og kom til at betale med sin søns liv, samt en skønsom blanding af kongesønner, høvdinge, riddere og gårdmænd, når jeg adskillige timer og 35 udskrifter senere frem til, at en af Skjalm Hvides efterkommere faktisk var blevet gift med en Bang.

Hans Bangs sønnedatter Mette Bang, født 1575 i Skyum, Hassing herred, Thisted amt og død 1639 s.st., gifter sig 1602 med Thøger Jacobsen Holm, som er efterkommer af Skjalm Hvide. Og det kunne jeg faktisk ikke bruge til noget som helst, da min stamfader er Jørgen Bang, Hans Bangs bror. Jeg var kommet på vildspor.

Men vedrørende borgmester Oluf Bang, født 1780 i Middelfart, har Møller Jensen registreret kun 5 sønner, Peder, Hans, Niels, Heinrich og Jørgen. Yderligere har han et muligt bud på hvem der er Oluf Bangs aner. Hans far skulle være Hans Bang * 1450 og borgmester i Middelfart, dennes fader Claus Bang * 1420 og borger i Middelfart, og dennes fader igen Niels Bang * 1390, bonde i Vends herred. Kildeangivelse har jeg ikke har kunnet finde frem til, men det er til en afveksling åbenbart ikke en afskrift efter Hundrup.

CHRISTOFFER GIESSING:

Nu måtte jeg have fat i Giessings værk, hvor han efter sigende med stor entusiasme og foragt for realiteterne fører min slægt gennem fortidens tåger. Hvad er det for "højst vage Raisonnementer" Giessing bygger sin påstand på? www.antikvariat.net oplyser beredvilligt, at der findes to eksemplarer i København, og at man inderlig gerne vil tilsende mig et af dem, desformedes 3.450 kr. Heldigvis har Kolding Bibliotek en faksimile-udgave (og en kopimaskine). På side 116 skriver Giessing om "Bang-Stammen":

BANG-STAMMEN:

"Om denne families ælde og herkomst er adskillige meninger. Nogle vilde, at den nedstammer fra Skjalm Bang (Sødskendebarn til Biskop Absalon i Roeskilde) Hvis 3. søn Niels Bang, Biskop i Odense, som døde 1267, eller dennes ældste broder Peder Bang, biskop i Roeskilde, som døde 1278, og ville mene at Morten Bang til Holgaard, Væbner, som levede i 1489, af samme stamme skulle være fader til Oluf Bang, Severin Bang og Anders Bang af hvilke de tvende sidste vare hos M. Hans Mule (der var en decendent fra Skjalm Hvide, som var Skjalm Bangs far-fader, følgelig af samme familie) og bleve i 1517 ihiel-slagen i den strid mellem Andreas Muus af Opsloe, og M. Hans Mule. See Danske Magasins 45. hæfte p.278, hvor biskop Mules klagebrev til kongen over biskop Mule er at læse, i hvilket Severin og Anders Bang kaldes biskop Mules tjenere".

"Vel synes denne mening at svækkes derved, at Morten Bang til Holgaard 1486 var væbner, og altså tilforn iblandt adelen; men hvo ved Morten Bangs vaaben, som Toche Skjalmsen Hvide (ud i hvis vaaben var et skalded træe, hvis grene vare blaa i et gult feldt) eller hans sønner Skjalm Tochesen Bangs og Gert Tochesens, hvis vaaben var alene distingvered ved gul blaae og rød Farve, uden nogen anden figur i feldtet; kunde det synes rimeligt, at samme vaaben af den ungarske kong Ludvig er forbedred ved Rosen, Stierner og Halv-Maanen, da han i 1517 nobiliterede Oluf Bang, som han i det adelige Diploma dog kalder ignobilis (ikke adelig, altså borgerlig), ligesom han skriver navnet baade Bang og Bangh. Til dette Oluf Bangs Vaaben legger jeg mærke, når jeg betragter Kjøbenhavns ældgamle Vaaben eller Insigne".

"Man veed, at denne Stads ældgamle Priviligier og første Stadsret er given af den Roeskilde Biskop, siden Ærkebiskop i Lund Jacob Erlandsen(EB: - som også er af Hvideætten) 1254 og confirmerede af hans Morbroder Biskop Peder Bang af Roeskilde Aar 1272. Udi Stadens Sigil eller Vaaben har Biskop Bang (sig til Ihukommelse uden tvivl) laded sætte hans Vaaben, som var en sekskantet Stjerne og en Halvmaane, og i alle de forskellige Kjøbenhavnske Sigiller fra Aar 1275 til 1533 findes sådanne Stierner og Halvmaaner, end også i Stadens Vaaben, som af Højsalig Kong Frieder. III er gived den 24. Junii 1661 findes 2 Stierner og en Halvmaane".

"Alt dette giver den Formodning, at det Vaaben-Tegn, hvormed Kong Ludvig beæred Oluf Bang, skulde minde om, at han var nedstammed fra berørde Bang-Stamme; Thi skjoldet er deled i trende lige dele; Den første Deel er gul, og derudi en rød Rose, den mellemste hvid, og deri 3de forgyldte femkantede Stierner, den nederste Deel blaa med en hvid Halvmaane, og paa Hielmen en hvid Lillie. Saadant er Vaabnet beskreven i foran beskrevne Nobilitastions-Patent".

"Der ere dog de som mene, at den nuværende Bangske Familie ikke nedstammer fra Skjalm Bang, men er en forskiellig Familie. Jeg har derfor her anbragd den første Mand, hvorfra Familien sikkert kan regnes,og efter hvis Patent Hr. Conferensråd Oluf Lundt Bang har faaed sit Adelskab fornyed den 23. Julii Aar 1777. Oluf Bang, født i Middelfart 1480. . .".

SLÆGTEN BANGS VÅBENSKJOLD:

Jeg husker som før nævnt, at min far har fortalt, at hans oldefar Gamle Ole Bang, fik problemer med sin påstand om slægtskabet med Skjalm Hvide og at Ole Bang var blevet fradømt retten til at bruge Hvideslægtens våbenskjold.

Jeg har i mine gemmer et lille våbensegl, udskåret i karneol. Det er på størrelse med min tommelfingernegl og ser ud som om det har siddet i et segl eller en signetring. Det forestiller et skjold med 3 løvehoveder i profil. Over skjoldet ses i midten en krone og det hele er omgivet af de sædvanlige fjerduske. Jeg har ikke kunnet finde det nogen steder i de bøger, jeg har gennemset.

Det er ikke en gengivelse af Ole Bangs våbenskjold, som han fik som storkorsridder af Dannebrog, og som hænger på Frederiksborg Slot. Ejheller svarer det til det laksegl, som ses på flere skrivelser fra Ole Bang, som forestiller en siddende mandsfigur med nøgen overkrop, som holder et bæger eller en pokal i højre hånd. Disse var gengivet i den førnævnte bog ILLUSTRATIONER.

I bogen "Våbenføre Slægter i Danmark II" beskrives Hvidernes vaaben således:

"Hvide (Marsk Stigs Æt): En syvoddet hvid Stjerne i blåt; - 2 hvide Vinger, stundom en syvoddet Stjerne eller denne holdt af 2 jernklædte Arme. Uradel: Nørrejylland. Antog først i det 16. aarhundrede Slægtsnavnet Hvide. Hr. Stig Andersen til Tygstrup Ridder 1275, Otte Stigsen 1567". Det ligner overhovedet ikke beskrivelsen af Oluf Bangs våben.

Der skelnes mellem Bang'ernes 2 forskellige typer våbenskjold, Oluf Bangs fra 1517, og Oluf Lundt de Bangs fra 1777.


Bang (Storkorsslægterne)

Skjoldet: tværdelt af guld og blåt ved en med tre femtakkedeguld-stjerner belagt sølv-bjælke.
I øverste felt: en rød rose; i nederste felt: en liggende sølv-måne.
Hjælmmærke: Tre krydslagte grønne palmegrene.
Hjælmklæde: Indvendig guld, udvendig blåt.
Våbnet er. . . optaget i Heraldisk Selskabs Våbenrulle som nr. 495 for agnaterne af de 3 Storkorsriddere:

I) Domænedirektør, professor, finansminister, justititarius i højesteret, geheimekonferensråd, Dr. juris Peter Georg Bang(1797-1861). Storkors af Dannebroge 9.5.1854.

II) Professor ved Københavns Universitet, Konferensråd Oluf Lundt Bang (Ole Bang), (1788-1877), Storkors af Dannebroge 13.8.1864, og

III) Professor, dr. med. Bernhardt Laurits Frederik Bang (1848-1932) Storkors af Dannebroge 1.7.1922.

( - så forklares slægtsskabet mellem de 3 Storkorsriddere og stamfaderen Oluf Bang)

(Et Storkors af Dannebrog er den højeste orden indenfor Dannebrogordenen. Når man på denne måde opregner slægten fra stamfaderen ned til den nyudnævnte storkors-ridder skyldes det, at at Storkorset oprindelig kun tildeltes adelige, men fra 1808 uddeles den som udmærkelse uden hensyn til rang og stand. Storkorsriddernes våbenskjold med navnet, udnævnelsesdatoen samt valgsprog ophænges i Frederiksborg Slotskirke i Hillerød).

Det andet våbenskjold svarer i beskrivelsen nøjagtig til det førnævnte, men er en stiliseret, stærkt forenklet udgave af dette. Væk er alle de pompøse fjerduske ved siderne, tilbage er kun et lillebitte symetrisk "fjer-springvand" på toppen af hjælmen.

BANG (de Bang):

"Våbnet er gengivet efter aftryk af signet af ukendt oprindelse og optaget i Heraldisk Selskabs Våbenseglrulle som nr. 605 for agnaterne af kammeradvokat, konferensråd Oluf Lundt Bang (1731-1789), der 1777 blev naturaliseret. Hans stamfader Oluf Bang (f.1480) i Middelfart skal 1517 være blevet adlet af Kong Ludvig II af Ungarn. Denne naturaliserede gren af slægten skriver sig "de Bang". (- og så følger rækken af slægtensnuværende = daværende medlemmer).

At blive "naturaliseret" betyder at man som udlænding opnår dansk statsborgerskab. I denne sammenhæng betyder det optagelse af udenlandske adelige i landets egen adel, i dette tilfælde fordi Oluf Bangs adelskab og dettes priviligier var tildelt han af den ungarnske kong Ludvig II.

Dette indebærer, at for Oluf Lundt de Bang og hans slægt var det at kunne påvise at være efterkommer af borgmesteren i Middelfart Oluf Bang af altafgørende betydning dels for at kunne kalde sig de Bang, og dels for at kunne få tildelt Storkorsridderskab, mens det for hans nevø af samme navn var ligegyldigt, da han fik sit Storkorsridderskab efter 1808, nemlig i 1864, og altså efter den tid, hvor Storkorset kun uddeltes til adelige.

Christopher Giessing skriver at Oluf Bang født 1480. "sikkert kan regnes som slægtens stamfader", men han påstår ingen steder, at han anser samme Oluf Bang for at være efterkommer af Skjalm Hvide. Derimod kommer han, som Hundrup nævner, med "nogle vage raisonnementer", som går ud på at en lighed mellem Oluf Bangs vabenskjold og - tilsyneladende ikke med Hvideslægtens våbenskjold - men med Københavns gamle byvåben, skulle give en begrundet formodning om et slægtskab. Han uddyber ikke denne tvivlsomme teori yderligere.

Så hvad er det for noget med et uddrag af hans værk, som beviser en afstamning fra den berømte - og berygtede - Hvideslægt, og som han overrækker Steffens syge moder, og som hun og hendes familie går helt i ekstase herover?

Der medfølger en række stamtavler til hans værk, som ligger pænt sammenfoldede i lommer på bindets inderside. Men der er intet ark, som viser slægtens Bang's stolte aner. Esbern Snare er dog ellers værd at nævne, hvis han ellers befinder sig i slægten. Heller ikke inde i bogen ses denne stamrække, men kun den ovenfor citerede tekst.

På Giessings 3-bindsværks titelblad står: "Nye Samling af Danske, Norske og Islandske Jubel-Lærere, med Slægts-Registere og Stamtavler, samt hosføjede Anmærkninger til vor Danske Histories Oplysning, samled og i Trykken udgived af Christopher Giessing, Roeskilde Domkirkes og Skoles Cantor. Kjøbenhavn, Trykt i det Berlingske Bogtrykkerie 1786".

Det med "Nye Samling. . ." skal forstås sådan at hans værk er en bearbejdning af et i 1733 udkommet meget mindre værk med samme titel, udarbejdet af Gerhard Treschow, hvori en række "Jubel-læreres" liv beskrives. (Jubellærer er en lærer, der har været i sit embede i 50 år eller derover). Trechows oprindelige beretninger er bevaret og Giessing har så tilføjet hvad han i den mellemliggende tid har fundet frem tilbl.a. ved at kontakte disse jubellærere eller i nogen tilfælde deres efterkommere, samt udarbejdet egentlig stamtavler dertil. Der er to jubellærere af Bangslægten, begge er efterkommere af borgnesteren i Middelfart. Derfor er slægten omtalt i Trechows bog. Alle disse detaljer har Hundrup åbenbart anset for overflødig udenomssnak, hans interesse har alene været at dokumentere slægten Bangs stamrække.

Men hvor har Giessing så denne stamrække fra, som efter sigende skulle gå helt tilbage til Hvideslægten og Esbern Snare? Og hvorfor er den ikke dokumenteret, men blot omtalt, i hans værk? Og hvad er det for noget snak om våbenskjold og stjerner og halvmåner, som skulle bevise noget som helst? Manden er jo ikke dum...

Og så er det at en tanke "kommer til mig" - en grim og grum mistanke sniger sig ind på mig. Hvad nu hvis. . . ?

Da Heinrich Steffens møde med Giessing kan tidsfæstes til efter 1780 og før 1786. På det tidspunkt har Steffens morbroder Oluf Lundt de Bang flere år tidligere, nemlig i 1777 fået fornyet sit adelskab med henvisning til at han var efterkommer i lige linie efter den i 1517 adlede Oluf Bang.

Kan det tænkes, at det var Gamle Ole Bangs onkel med de "honette ambitioner" som havde fundet på, at Bang´erne var beslægtede med Hvideslægten og havde bedt Giessing om at opstille en fin stamtavle, som viste den stolte stamrække? Kan det tænkes at den tvivlsomme teori med våbenskjoldene var Oluf Lundt Bangs påfund?

Hvad nu hvis den kvikke kantor i lighed med senere tiders slægtforskere under sit arbejde med slægtstavlen har fundet ud af, at Jørgen Bang og hans brødre slet ikke var Oluf Bangs sønner? Så er Giessing for alvor i vanskeligheder. En ting er, at Giessing ikke kan påvise Oluf Bangs slægtsskab med Esbern Snare, det er jo lidt kedeligt. Men meget værre er det hvis han kan påvise, at Oluf Lundt Bang slet ikke er efterkommer af den af Ludvig II adlede Oluf Bang i Middelfart. Dette ville jo så betyde at conferensråd de Bangs adelskab var erhvervet på et uretmæssigt grundlag.

Kan det tænkes at kantoren i sin kvide alligevel opstiller en fin slægstavle efter conferensråd Bangs anvisning, en slægtstavle som han så overrækker familierne Bang og Steffens i det forfængelige håb, at de vil stille sig tilfredse hermed og at han aldrig mere kommer til at høre om denne kildne affære?

Han vil dog ikke lægge navn til stamtavlen i sit fine trebinds værk. Så han udelader den og nøjes med at redegøre for den tvivlsomme teori om nogle lighedspunkter i de forskellige våbenskjolde, og afslutter med at skrive at "Der er dog de som mener, at den nuværende Bangske familie ikke nedstammer fra Skjalm Bang og de katolske bisper, men er en forskellig familie".

Denne tvivl angiver han som årsag til at han derfor har anbragt "den første mand, hvorfra familien sikkert kan regnes, og efter hvis patent hr. Oluf Lundt Bang har fået sit adelskab fornyet. . ." nemlig: Oluf Bang, født i Middelfart 1780. Ham kan han ikke komme uden om, uden at få store problemer med conferensråd Bang og hans familie, så han regner ham med i stamrækken uden at uddybe nærmere på hvilket grundlag han har besluttet at borgmesteren i Middelfart "sikkert kan regnes" som slægtens stamfader, men henviser blot til, at det er efter hans patent Oluf Lundt Bang har fået sit adelskab. Så er han dækket ind hvis Oluf Lundt Bang skulle komme på den ulyksalige tanke at læse selve værket og ikke stille sig tilfreds med den fine tavle.

Det var bare en tanke, jeg fik. . .

OLUF LUNDT DE BANG 1731-1789:

Oluf Lundt de Bang var som før nævnt søn af forvalter over de kongelige godser i Ods herred, Niels Bang og hans første kone Cathrine Marie Kjær. Da moderen dør 1743 er Oluf kun 12 år gammel. Samme år gifter faderen sig anden gang, denne gang med den kun 16 årige Ulrikke Schwane. "Oluf bliver student fra Frederiksberg skole 1747, cand. theol 1750, cand. jur. 1753, advokat i Højesteret i 1758 og kammeradvokat 1763. Han var i Struensee-processen 1772 offentlig anklager overfor Caroline Mathilde. Året efter blev han justitsråd og fik den 23.7.1777 som før nævnt et kongeligt naturalisationspatent, hvorved han og hans efterkommere optoges og indlemmedes i den danske adel. Det tillodes ham at føre et våben, der i alt væsentligt var som det, kong Ludvig i 1517 havde tildelt "stamfaderen" Oluf Bang".

I Frederik Barfoeds Fortællinger af Fædrelandets Historie nævnes han på side 382 i forbindelse med stavnsbåndets ophævelse: "Da den store landbrugskommission blev nedsat 25.8.1786 for at undersøge godsejeres og fæstebønders gensidige rettigheder og pligter, var Kr. Ditlev Reventlow atter sjælen. Ved sin side havde han bl.a. den dygtige og frisindede generalprokurør O.L. de Bang". Oluf Lundt de Bang døde som konferensråd og Justitiarius i Hof- og Stadsretten den 26. 9.1789, 58 år gammel. Han var 2 gange gift og havde 4 børn. Han var ikke en herr "Hvemsomhelst".

Mit personlige gæt er, at den sære og kejtede kantor Giessing manglede mod til at forklare den fine conferensråd Oluf Lundt de Bang, at der var noget galt med stamrækken. I stedet har Christopher Giessing sat sit gode navn og rygte over styr hos eftertidens slægtsforskere og er gået over i historien som uvederhæftig.

Jeg tror, at hele historien om slægtsskabet med Skjalm Hvide, er en myte. Det er utroligt at myten i århundreder for mange har været en kendsgerning, som bl.a. har medført at en del af slægten i flere generationer kaldte sig de Bang. For mit vedkommende har jeg opgivet at udforske mit mulige slægtsskab med den mere krigeriske del af danmarkshistorien yderligere. Og mit lille signet kan jeg heller ikke identificere.

Men min tipoldefar, Gamle Ole Bang, der omgikkes både konger og kejsere og blev ridder af Dannebrog og storkorsridder for sine fortjenester, og fik sit våbenskjold ophængt på Frederiksborg slot, samt hans afstamning tilbage til Jørgen Bang, født omkring 1510, han er god nok. I mit familiegalleri har jeg hængt Ole Bang midt på væggen næsten helt oppe ved loftet lige under billede af hans forældre, hans søster Nicoline og ham selv som en lille lyskrøllet dreng. Ved siden af hænger hans kone og neden under hænger den del af hans efterslægt, som jeg tilhører. Hver generation har sin række. En halv meter fra gulvet hænger så mine 2 søde små oldebørn, Emilie og Caroline. Det ser ret flot ud, synes jeg selv.

* * * *

EFTERSKRIFT:

Alting bliver glemt og smuldrer. Ole Bangs erindringer LIVS MINDER, som Lenes mors morfar havde lagt et stort arbejde i at udarbejde, og som Vilhelm Maar havde færdiggjort og fået udgivet med understøttelse af Carlsbergfondet i 1929, var - da jeg fik fat i den i 2003, næsten 75 år senere - aldrig blevet sprættet op. Alligevel er den er helt gul og ryggen er ved at falde af. Ole Bangs "rimerier" er ellers spændende læsning og ofte meget morsomme.

Han var en overordentlig dygtig læge. Men når overhovedet nogen husker noget om ham i dag skyldes det hans sønnesøn Hermann Bang, som i bogen DET GRAA HUS har fortalt om sit forhold til Gamle Bang, som han i bogen kalder for "Hvide".

Jeg har læst at Hermann Bang døde af et hjerteanfald på en togrejse i Amerika. Min far mente at han sandsynligvis var blevet myrdet. Han begrundede denne ejendommelige opfattelse med at "det blev den slags altid!". Min fars beundering for hans mors berømte fætter kunne ligge på et meget lille sted. Men i Salmonsens leksikon er han den eneste af vores gren af den stolte familie Bang, der er vist med foto. Det kan Hermann så sidde på sin sky og smile lidt af.

Min far giftede sig i 1933 og jeg kom til verden 11 måneder senere. Far var da 47 år, min mor 15 år yngre. I 1937 blev min bror født og først i 1943 kom så min søster. Jeg har ingen erindring om, at far nogensinde tog del i noget som helst af, hvad der foregik i familien. Hver aften efter at vi havde spist rejste far sig, tog kaffebakken med den lille rillede sølvkande, som stod parat til ham, og forsvandt ind i"herreværelset". Resten af aftenen hørtes kun den uregelmæssige klapren af skrivemaskinen der inde fra. Det var - og er - min absolutte opfattelse, at far ikke gad være sammen med resten af familien. Det fik den konsekvens, at vi efter hans død smed alle hans papirer ud. Vi vidste ikke hvad han sad og rodede med inde i sin hule - var vel også ligeglade.

Først i de senere år er det gået op for mig, hvad han egentlig lavede. Han slægtsforskede! På et tidspunkt få år før han døde kom han med en bog han havde lavet med titlen. Den Danske Familie Borries 1706-1943. Det fremgik heraf at vi stammede fra en københavnsk bryggersøn, der læste til læge. Han var født 1706 som barnebarn af feldbereder Børge Børgesen i Vestergade. Jeg troede en feldbereder var en militærtitel, men det viste sig at betyde, at han var garver. Resten af slægten bestod stort set af bønder og læger.

Jeg fandt frem til mit eget og mine søskendes navne og synes, at det var da meget sjovt, at vi var kommet på tryk, og stillede bogen ind i min reol. Jeg fik først læst den omkring 45 år senere, i begyndelsen af 1990erne, da jeg selv begyndte at slægtsforske. Den er dedikeret: Til min søn ERIK BORRIES.

Min bror Erik har ingen børn, han foretrækker elefanter. Min søster og jeg er anderledes driftige folk. Min søster har ikke brudt sig om at gifte sig, så hendes eneste søn hedder Borries. Jeg har 3 børn, hvoraf min yngste søn ikke bryder sig om sin far, så han - og hans søn igen - hedder også Borries. De er de sidste rester af en, set fra en slægtsforskers synspunkt, uddød slægt.

I min søsters vindueskarm står en skrammet buste af en skaldet mand. Hun ved ikke hvem den forestiller, men synes at den er flot. Den er ikke blevet mindre nusset i det forløbne mere end halve århundrede, så hun overvejer en af dagene at give den en gang hvid maling.