Bornholm og Ertholmene

Sct. Jørgens Hospital

Hospital med 15 gårde

Sct. Jørgens Hospital
"Sct. Jørgens Hospital"

Der knytter sig en interessant historie til den ældre ejen­dom i Storegade 15 i Aakirkeby, også benævnt Hospitalet.

Det lille rødkalkede hus, der ligger lidt tilbagetrukket fra gaden som genbo til Aa kirke, er opført i 1856. Det har aldrig været noget hospital, men selve institutionen Sct. Jørgens Hospital er en værdig nabo til kirken Sct. Johannes Kirke.

Spedalskhed var i middelalderen en meget frygtet, udbredt, smitsom og uhelbredelig sygdom i Norden. I de hedenske tider var det almindeligt at jage de syge stakler ud i ødemarken for at overlade dem til en frygtelig skæbne, men efter at kristendommen havde medført en mere human tankegang, og da kirken havde fået indflydelse og midler, blev der i nærheden af større byer rundt om i landet oprettet hospitaler for de spedalske. Det var den eneste sygdom der blev bygget hospitaler for, og ud fra det kommer det danske navn Spitalsot for sygdommen. Hospitalerne blev gerne anlagt ved rindende vand og fik sit eget kapel og egen mølle, så de syge kunne leve afsondret fra det øvrige samfund uden at mangle det mest nødtørftige til legeme og sjæl.

Det ældste hospital

Ruiner ved Spidlegård
Ruiner ved Spidlegård

Hospitalerne blev viet til Sct. Jørgen, der havde dræbt den giftspyende drage og blev betragtet som de spedalskes skytshelgen.

Her på øen blev Hospitalet eller Sct. Jørgens­gården lagt i nærheden af kapitels­kirken ved Læså, hvor Spidlegård, hospitalsgården, har bevaret navnet, og hvor der findes rester af kapellet.

Sct. Jørgens Hospital ved Aakirkeby nævnes allerede 1334, der var året, hvor den born­holmske ærkebiskop Karl Eriksson døde og havde testa­menteret en mindre pengesum til hospitalet. Det har antagelig været hundrede år gammelt på det tidspunkt, og en videnskabelig undersøgelse i 1918 gav det resultat, at det er det ældste hospital i landet, idet byggemåde og byggematerialer er de samme som i de born­holmske kirker, der antages at være bygget omkring 1200-tallet.

Hospitalet er antagelig blevet til på foranledning af den fromme, nidkære og trosvarme ærkebiskop Anders Sunesøn, der under sit missionsarbejde i Estland pådrog sig spedalskhed, så han af den grund måtte fratræde sit embede og trække sig tilbage til et stille og kummerligt liv i 1224.

De oprindelige bygninger til Sct. Jørgensgård menes at have ligget syd og øst for kapellet, og det hele var omgivet af en høj mur som et kloster, der havde sin egen præst og tjenende munke. De tjenstgørende munkebrødre måtte foretage ture ud over øen for at tigge midler til hospitalets underhold, og det var ikke kun små gaver de fik.

Rige gaver

Fra tid til anden modtog hospitalet rige gaver fra private, så det en overgang ejede ikke færre end 15 gårde. De 15 hospitalsgårde lå spredt ud over Aaker, Vestermarie, Pedersker, Knudsker og Nyker, og de gav en fast og sikker indtægt. I 1542 blev Sct. Jørgensgård inddraget under kronen, og fra tid til anden mistede den med skiftende ejere sine gårde, og de sidste tog slottet sig af. Nogen erstatning for dette tab fik hospitalet i afgifter fra kildemarkedet ved Koldekilde i Almindingen og en vis part af de bøder, Landstinget i Aakirkeby idømte.