Bornholm og Ertholmene

Navnet Svaneke

Svaneke
Ældre tegning af Svaneke

Ifølge overleveringen lå Svaneke By engang på Sortemulde, hvor der på et højdedrag mellem Svaneke og Ibs Kirke i mange århundreder lå en mægtig bosættelse, der politisk, økonomisk og religiøst var øens kraftcenter eller »hovedstad« og sandsynligvis også residensen for øens egen »konge«, Og den gamle overlevering kan udmærket vise sig at være mere håndfast end som så, idet det nuværende Svaneke direkte kan have fået sit navn fra Sorte Muld, da bebyggelsen efter sin storhedstid i jernalderen formodes at være opgivet om­kring 800 e. Kr.

Teorien, der kommer fra en tysk forsker, går ud på, at nav­net Svaneke er af vendisk oprindelse og skal have betydet »Det hellige Næs«. Forstavelsen »Svan« skal betegne noget helligt. Og det går igen i vendernes gamle hovedgud - det firehovede uhyre Svantevit.

Passende navn

- Den nye navneteori er blot et enkelt resultat af den forskning og opmærksomhed syd for Østersøen, som de seneste 25 års opsigtsvækkende fund og resultater på Sorte Muld har vakt, fortæller Bornholms Museums arkæolog Finn Ole Nielsen.

Kort over Sorte Muld

- Personligt synes jeg, at den er meget interessant, fordi det skulle være mærkeligt, at den rige bebyggelse i den grad skulle være gået aldeles i glemmebogen. For både »Sorte Muld« og »Guldageren« er jo navne, der stammer fra almindelige topografiske iagttagelser fra vor egen tid.

- Umiddelbart burde »Gudhjem« jo være det rette navn for Sorte Muld - altså hjemsted for goden - datidens verdslige og religiøse høvding. Men hvis Sorte Muld har heddet noget tilsvarende - lige så markant - så er det jo blot navneligheden med svanen, der har ledt stednavneforskere på afveje, smiler Finn Ole Nielsen.

Salomons Kapel

Salomons kapel
Salomons kapel

- Ved at inddrage det slaviske sprog får vi også en mulig forklaring på det mærkelige i, at vi slet ikke kender nogle stednavne af vendisk oprindelse på Bornholm, skønt vi har masser af arkæologiske beviser på, at der i forhistorisk tid har været tætte forbindelser over Østersøen.

- På Lolland-Falster er der jo fra den tid adskillelige nu­tidige stednavne, der har vendisk oprindelse som f.eks. Tillitze og Kramnitze. Og tager man disse sproglige briller på, så har man pludselig også en nærliggende løsning på gåden om oprindelsen til navnet Salomons Kapel på Hammeren.

- For Salomon er jo en konge fra Det gl. Testamente og ikke en kristen helgen. Og da kapelruinen sandsynligvis skylder sildemarkederne sin opfindelse, så er det nærliggende at forbinde navnet med noget så dagligdags som en vendisk betegnelse for fisk, siger Finn Ole Nielsen.

Svanens svanesang

Den nye teori om »Det hellige Næs« betyder i givet fald en svanesang for den ellers så nærliggende og almindeligt knæsatte teori, at bynavnet Svaneke - og svanen i det gamle købstadsvåben - skal have sin oprindelse i en eller anden form for tilknytning til den smukke danske nationalfugl. Allerede i 1600-årene giver Rasmus Pedersen Ravn, der var skolemester i Nexø, formentlig udtryk for datidens almindelige opfattelse, når han i »Borringholms Krønike« mener, at Svaneke er kommet af »svan i kær«, da byens lille indelukkede havn, hvor der er små rum til skibene og skuderne, kunne ligne svaner i et kær. Og den afdøde bornholmske sprogforsker og universitetslektor H. A. Kofoed har fastslået, at den officielle videnskabelige tolkning - at købstadsnavnet dækker over »Svanevigen« - lydhistorisk er fuldt ud mulig, ligesom svanen i byvåbenet allerede optræder i byens første segl fra 1584.