Bornholm og Ertholmene

Slaget ved Ugleenge

Der findes indtil flere beretninger om slaget ved Ugleenge, da en bondehær i 1535 gjorde oprør mod Lybækkervældet og led et forsmædeligt nederlag.

Forhistorien er den, at da kong Frederik d. I døde i 1533, måtte kong Kristian d. III kæmpe for sin trone i tre år med Lybæk som modstander. Det fik særlig Bornholm at mærke.

Den lybske foged Bernt Knop udrustede nogle jagter, som han selv tog kommandoen over på krydstogter i Østersøen, mens Sveriges kong Gustav d. I og Henrik Rosenkranz, høvedsmand på Gotland, sendte skibe ud for at fange ham, men det mislykkedes.

Kristian d. III søgte i god tid at befæste sin stilling på Bornholm, for allerede mens krigen stod på, udstedte han et brev, dateret 17 juni 1535, til bornholmerne og bad dem om at tage turen over vandet for at hylde ham, og de skulle nok få frit lejde.

Åbent oprør

Den 10. august samme år kom der et nyt brev, hvor kongen lovede at komme til undsætning og befri øen for de lybske magthavere, samt kræve slottet Hammershus til Danmarks krone, som det havde været tidligere.

Der kom et nyt brev den 6. september, hvor han meddelte, at han ville sende skibe, folk og heste til undsætning, og der blev da også sendt fire orlogsskibe, men de blev splittede af storm og uvejr, så de nåede aldrig frem til Bornholm, hvor forholdene nærmest var fortvivlede.

Brevene med kongelige løfter skabte opmuntring på øen, og på opfordring fra bl.a. landsdommer Hans Nielsen i Nylars kom det i eftersommeren 1535 til et åbent oprør på Sydbornholm, hvor en væbnet bondehær var samlet med det mål, at de antagelig skulle marchere mod Hammershus.

Kun få våben

I Ugla Enga syd for Aakirkeby mødte oprørerne imidlertid en styrke landsknægte, der var sendt ud af Bernt Knop, og det resulterede i en fægtning, hvor de professionelle landsknægtes våbenfærdigheder og langt bedre våben gjorde udslaget.

Bondehærens våben var kun få, for Bernt Knop havde af frygt for for et oprør og for at styrke forsvaret ladet alle de bornholmske kirkers kobberstykker (kanoner) og haglbøsser (mindre skyts) føre til slottet og befalet, at alle våben i hjemmene skulle afleveres til sandemændene.

Hvilken slags våben disse våben, der blev holdt skjulte til brug for oprøret, var, fremgår af nogle af de beslaglagte effekter, der nævnes hellebarder, stålbuer, armbrøst, stridshammer og harnisk.

Der findes ingen oplysninger om hvor store styrker, der engageret i fægtningen, og spørgsmålet er, om det bare var en lokal affære eller et virkeligt slag.

Forsvare sig

Den ældste beretning om oprøret kom først i 1605, da den blev beskrevet af provst Pedersen, og den lyder i sin helhed sådan:

- Syd for Aakirkeby, henved tre bøsseskud neden for Klinten, har der været og vokset i vore forfædres tid en skøn egelund, som endnu kaldes på denne dag Egele, endskønt der nu kun står tre ege, visne og halvrådne fra toppen ned på bullen. - På dette sted har der stået en fejde mellem høvedsmanden Bernt Knop og landets indbyggere. Årsag til denne fejde har været: På den tid, de lybske havde landet, har der været beskikket en lensmand af dem, Bernt Knop, som ville forurette landsskatterne der, hvorfor landsdommeren, Hans Nielsen af Nilaursker Sogn, drog til kongen og klagede over samme uret og fik beskeden, at de måtte forsvare sig mod høvedsmanden, hvorfor de samlede alle landets indbyggere ved Egele og tænkte at overvinde og fordrive øvrigheden, men den styrke, han kom dem imod, forfærde han dem med skyden, hvilket de ikke vidste i de dage meget af.

- Det menes, at det skete år 1536.

Det er, så vidt man kan finde frem til, et forkert årstal, for i 1535 skriver kongen til bornholmerne, at han har erfaret, at de har sat sig op mod de lybske for at hjælpe fædrelandet og afværge deres egen skade.

Ugleenge
Disse sten syd for Klintebakken er ikke
begravelsesminder, men bautastene.

Thura nævner i 1756, at der på stedet skal findes nogle stene syd for Klintebakken, som menes at være begravelsesminder, men det er senere blevet tilbagevist ud fra den betragtning, at der er tale om bautastene.

Af oprørets ledere slap Mogens Uf over til Skåne, mens Hans Jensen blev fanget og henrettet og hans gård konfiskeret af lybækkerne. De måtte dog senere betale 15 mark som erstatning for gården til hans bror, Peder Jensen i Nexø. Af andre bornholmere, der førte hemmelige forhandlinger med kongen og deltog i oprøret, nævnes Niels Lassen, Henri Clausen og Peder Andersen, Myregård, Aaker.