Bornholm og Ertholmene

Vikingetiden på Bornholm - et selvstændigt rige

Første gang de skriftlige kilder nævner Bornholm omtales øen som et selvstændigt kongerige. Omkring 890 beretter Wulfstan, at Langeland, Falster og Skåne er dansk, mens Blekinge, Øland og Gotland hører til Sverige.

"Men Burgenda land/Bornholm er selvstændigt og har sin egen konge"

Gamleborg i Almindingen blev bygget som øens hovedbefæstning i vikingetiden, men det vides ikke præcist hvornår og om den blev opført af den lokale konge eller af den danske konge.

Ifølge sagaerne underlægges Bornholm det danske rige senest under Harald Blåtand (omk. 918 (958)-987) hvor hans jarl Veset regerede.

Trods magtskiftet fandtes der stadigvæk store rigdomme på Bornholm og i ufredstid gravede folk deres skatte ned. Mange af disse sølvskatte ligger stadig i jorden, og arkæologerne gør jævnligt store fund, senest i februar 2002, hvor en stor sølvskat blev fundet på Gyldensgård i Østermarie.

Brogårdsstenen

Brogårdsstenen

Runestenene er de ældste lokale skrift­lige vidnesbyrd. Som regel er en runesten sat som minde om en stormand eller kriger. Der kendes omkring 40 runesten på Bornholm, og det er i forhold til arealet det største antal i Danmark. Mange af stenene er blevet genfundet i kirke- og brobygninger.

Den største bornholmske runesten er Brogårdsstenen syd for Hasle.