Diverse

Diverse bøger og hæfter

Herunder, finder man henvisninger til litteratur man kan/bør have i reolen. Denne liste er mangelfuld, da der sikkert findes mange andre bøger med mere, som også burde være nævnt. Nogle værker findes ikke direkte på tryk, men hvis man spørger pænt, kan man måske få tilsendt værket via e-mail. Der findes herudover diverse opslags­værker, og mange andre bøger, der kan være nyttige at have.

Bøger med mere

L. Stevnsborg: Danmarks Riges Medaljer og Hæderstegn 1670-1990 (1992).
Heri står alt, hvad hjertet kan begære om både medaljer og hæderstegn. Bagi står navne på alle medaljemodtagere.

Hans H. Worsøes: Håndbog i Slægtshistorie fra Politikens Forlag.

Ulrich Alster Klug: Slægtsforskning fra A til Z

Elo Harfot: Trævlerødder.

Tage Kaarsted : "Godt klaret, Sofie! - 12 historiske fortællinger", Poul Kristensens Forlag. Hver af de 12 historier handler om een familie, men tilsammen danner de en misundelsesværdig slægtsbeskrivelse, der rækker fra 1750 til næsten i dag. Over de store ildebrande i København og stadens bombardement, over landbrugskriser og ægteskabsdramaer til vesterhavsstrandinger, rotting på rådhuset og beretningen om en forunderlig stationsby-matador.

Trap - Danmark årgang ??? I Trap - Danmark står ved hvert sogn litteraturhenvisninger. Ofte er det til artikler i de historiske årbøger, som omhandler netop det aktuelle sogn. Her findes et væld af lokal- og kulturhistoriske skrifter.

Der findes en bog der hedder "Slægtsforskerens opslagsbog" udgivet af Rygaards forlag.

Heine Madsen: Ordbog for slægtsforskere, ISBN 87-983134-3-6

Dansk Kirkestat. Det er et stort anlagt værk, udkommet i 1934. Det meste af værket er personalhistoriske oplysninger om Danmarks præster og menighedsrådsmedlemmer. Oplysningerne er indsamlet fra august 1933 til marts 1934. Der er biografier af ca 15500 personer, de fleste med billede.

"Den Grønlandske Missions og kirkes historie 1921" af H. Ostermann, samt Biografisk Leksikon, omhandlende præster med embede i Grønland

Sogneudskillelser og sammenlægninger ses bedst i den lille håndbog: Genealogical Guidebook and Atlas of Denmark, udg. af et forlag i Utah. Hvis det drejer sig om oversigt over sognene i pastoraterne, så er Slægtens lille håndbog: Sogn, Herred, Amt, et godt hjælpemiddel. Her er sognene nævnt alfabetisk indenfor hvert landsarkivs område, og også sognets eller pastoratets nr. er nævnt. Hvis sognet ikke alene udgjorde et pastorat, er sognenummeret på hovedsognet i pastoratet også nævnt i parantes.

Ellers kan man søge i Wibergs Præstehistorie (Bidrag til en almindelig Dansk Præstehistorie, udg. ca. 1864). Her er nemlig alle pastorater, som de da var, nævnt efter navn, d.v.s. under hovedsognets navn. Oplysninger om ændringer i pastoraternes grænser er nævnt. Oversigt over kirkebøgerne og deres væsentligste indhold ses for perioden indtil 1891 i: Vejledende Arkivregistratur bind V, af S. Nygaard, 1942: Danmarks Kirkebøger indtil 1891. - Men heri er ikke nævnt hvilke sogne, der hørte sammen i pastorater. For Nørrejylland er der intet problem, fordi deres KB ligger under pastoratnumre, så man ledes let til oplysning om sammenhørende sogne. For Fyn og Sjælland fortæller registraturerne (fiche-fortegnelserne) ikke om pastorater før 1891. Det er kedeligt, fordi man så ofte tror, at sognets KB først begynder 1814, når der i virkeligheden er tale om et annexsogn, hvis indførsler før 1814 skal søges i hovedsognets KB. Desværre er det ikke angivet, at hovedsognets bog (som lægges der, fordi man ofte ikke kan udskille de enkelte sognes indførsler hver for sig på egne kort) i virkeligheden er KB for flere sogne. Endelig findes Danmarks Administrative Inddeling 1660-1979, som bl.a. indeholder pastoratskort. Disse trykte bøger kan skaffes via det lokale bib.

Georg Simon: Gotisk Skrift, læsning af slægts- og lokalhistoriske kilder. Reitzels Forlag 1998. Der er oversættelser til de enkelte tekster. Anna Elise Møldrup: Gotisk Skrift J.H.Schultz Forlag 1977 kan ofte fås antikvarisk. I øvrigt kan man hente skriftprøver med oversættelse ned fra nettet.

Der er Hoffmanns Fundationer fra 1756 med diverse fondsoplys­ninger og slægtstavler over berettigede.

Hvilket gods, der er relevant, kan du finde ud af ved hjælp af de små arkivhåndbøger: H. Jensen: Arkivhåndbog for Nørrejylland. A. Nørlitz: Skifter ved LAK. A. Riising: Oversigt over fynske godsers skifter ved LAO. Folioregistratur 220: De Slesvigske Folketællinger 1803-1860. For Lolland-Falster og Bornholm findes ikke nogen samlet arkivisk oversigt. Endelig kan man ved hjælp af: Kort og Matrikelstyrelsen (Rentemestervej 8, Kbhvn NV): Sogneprotokoller (1803-1824) og Hartkornspecifikationerne 1841 og 1843 og RA, Rentekammeret: Hartkornsspecifikationerne 1778ff (ordnet efter gods) og 1789ff (ordnet efter amt, herred, sogn, landsby) Matriklerne 1662, 1664, 1688 (ordnede efter amt/len, herred, sogn), finde ud af, hvilket gods, som en bestemt gård var ejet af i det pågældende år.