Burgendaland

Ceud mìle fàilte gu Burgendaland

Tha sinn an dòchas gun còrd e ribh agus gun till sibh a-rithist..

Hundrede tusinde gange velkommen til Burgendaland (ikjensen.dk). Jeg håber, du finder indholdet interessant og at du snart vil komme tilbage igen.

På sporet af slægten


Arbejdsgangen:

Aneskema
Skema til indskrivning
af diverse oplysninger

Det er er god ide at bruge særlige ark eller skemaer til at holde styr på oplysningerne - ellers kan man let løbe sur i navne, årstal - og hvem der nu var gift med hvem.

I en slægtshistorisk undersøgelse "trævler" man slægten op ved at arbejde sig baglæns gennem tiden. Især via kirkebøger og folketællinger finder man de oplysninger man skal bruge for at finde spor og danne teorier, som man kan lede videre efter. For mange er slægtsforskning en hobby for livet - og ikke mindst derfor er det vigtigt at holde styr på sine oplysninger. Man kan bruge notesbøger m.m. men det er også en god ide at skrive arbejds­oplysningerne ind i "kladdeanetavler" på særlige ark.

Omhyggelig afskrivning!

Man bør også sørge for at skrive de oplysninger man finder, omhyggeligt af, og forsyne dem med noter om, præcist hvor der er skrevet af fra. Finder man fx noget i en kirkebog, må man skrive både sognets navn, de årstal som bogen dækker og gerne sidenummeret.

Har man brugt mikrofilm eller mikrokort, skriver man også filmens nummer mm. Det sparer meget tid, hvis - når - man har brug for at kigge på indførslen igen.

Krydstjek de forskellige kilder

Når man er i gang med anejagten, bør oplysninger fra ?kilde hele tiden tjekkes af mod dem man finder i en anden. Og helst inden man begynder på skråsikre konklusioner om, hvordan slægten hænger sammen. Finder man fx en "Sofie Hansen" viet i 1925, er hun jo næppe identisk med en person af samme navn, som er i sognets 1916-folketælling som 5-årig. De oplysninger som findes i kirkebogen skal understøtte dem, der er i fx. folketællinger og skifteprotokoller. Stemmer de ikke overens, må man have meget gode indicier for at konkludere noget andet.

På samme måde må man altid regne med, at de personer, der står opført i en kirkebog som et dåbsbarns forældre, virkelig ER mor og far til den lille. Også selvom man altid "har hørt", at faderen i virkeligheden var sønnen på en nærliggende gård. Uden belæg i andre kilder - fx en faderskabssag mod gårdmandssønnen - må kirkebogens oplysninger stå til troende.

Hvordan man kan lære sig at læse den gamle skrift.

Eksempler på ..

Nedenstående links henviser til .pdf filer der nærmere beskriver hvad man eventuelt kan møde forskellige steder.

kilder m.m.


ord

Øvelse gør mester... også når du læser gotisk

Gotisk skrift er den skrift, som man brugte i Danmark i ældre tid. Indtil 1875 var det denne skrift, som børnene lærte i skolen, og det varede derfor en ca. generation herefter, før skriften var helt "udryddet".

Det er en skrift, der er helt forskellig fra den latinske, som vi bruger i dag. Den minder heller ikke meget om de trykte gotiske bogstaver. Man må naturligvis også huske, at skriften i de tekster man sidder med, ikke altid vil ligne det alfabet man har at se efter. Også den gang havde folk en personlig håndskrift, og da mange af kilderne har været arbejdsredskaber, er der sjældent tale om skønskrift.

Når man skal læse kilder, der er skrevet med håndskrift - gotisk eller ej, så er det en god idé at bruge sin viden om den tekst man skal læse. Hvilke ord vil man forvente at møde? Hvor i teksten kan man regne med, at de står, etc.

I sine noter bør man skrive alting ordret ned i stedet for at "oversætte" teksten og skrive dét man mener, at man har læst. Det er der flere fordele ved. Dels giver det træning i at læse, fordi man indirekte vender sig til, hvordan de gamle og uvante ord kan være stavet. Og dels giver det bedre mulighed for at man, når man sidder med afskrifterne derhjemme, kan genoverveje enkelte ord og vendinger.

Håndskrevne dokumenter og protokoller

Gotisk skrift er den håndskrift, som man lærte i skolen. Derfor er alle gamle, håndskrevne dokumenter og protokoller skrevet med denne skrift. Skal man læse fx ældre kirkebøger og skifteprotokoller, må man altså lære at læse gotisk håndskrift.

Kirkebogens underlige ord

Der er forskel på de ord, man møder i forskellige former for kilder. Derfor er det vigtigt, at man hele tiden husker på, hvad det er for en kilde man sidder med - og hvad man kan vente at møde i texten.

I ældre kirkebøgers afsnit om viede - eller copulerede - kan man fx støde på ord som Fæstequinde, Fæstemand, Kiereste og lignende. Er det dåb, vil du se ord som gudmoder, eller begreber som at stå hos - tit brugt om den der holder huen, mens barnet bliver døbt. Du vil også ofte støde på forkortelser for ord, der bliver brugt tit. Fx Gmd istedet for "gårdmand" eller Hmd istedet for "Husmand". Eller b.B. dvs. "bar Barnet" i forbindelse med gudmoderens navn. Latinske betegnelser for kirkeårets dage kan du bl.a. slå op i Bauers Kalender.

Brug den store danske ordbog

I de fleste kilder vil du støde på ord, som du ikke kender i forvejen. Uvante ord kan man slå op i Ordbog over Det Danske Sprog. Man kan også bruge sin viden om hvordan kilden er indrettet, når man skal læse. I folketællingerne står navnet på de registrerede i den første kolonne.

Så kan man bruge sin viden om, hvad folk hed i gamle dage.

Man skal også huske, at børn fik efternavn, der var dannet af deres fars fornavn. Efternavnet skal helst passe til kønnet.

En "Hans Jørgensdatter" bør man nok kigge på igen!

Erhversrubrikken vil rumme betegnelser som Indsidder, Aftægtsenke, Bonde og Gaardbeboer m.m..

Eksotiske stavemåder

Skriveri

Når man skriver kilderne med oplysninger om sine aner af, er det vigtigt at skrive alt ORDRET ned. På den måde kan man vænne sig til den gammeldags stavemåde, og når man bliver dreven, er det nemmere at se, hvor man evt. har gjort fejl

Tidligere lå retskrivningen ikke nær så fast som i dag. Derfor kan du godt støde på mange eksotiske stavemåder i kilderne. Nogen gange kan det samme ord endda være stavet forskelligt i den samme text. I meget gamle texter kan der fx stå hendis og deris hvor vi i dag ville skrive "hendes" og "deres". Lydene k og g kan staves med ch. Fx och istedet for "og". Hvis den, der har skrevet kilden, har talt dialekt, vil det også kunne ses på stavningen. Derfor kan det nogen gange være en hjælp at udtale et svært ord inde i hovedet. Så kan man pludselig "høre", hvad det er der står!

Drilske bogstaver

Det er en god ide at være opmærksom på de bogstaver, der er særligt ondsindede og ligner hinanden. Fx kan gotisk f, h og det lange s let forveksles. Det er også nemt at tage fejl af det korte s og et almindeligt r. Og v kan meget nemt læses som r, hvis man ikke husker, at den sidste streg på v´et går ind imod bogstavet selv. På r'et går den væk!

Håndskrift er altid personlig

Derfor ligner de bogstaver, du møder i kilderne, ikke altid dem, du ser i dit alfabet!

Skrift
  1. Hvilket ord ville give mening i teksten? Kan der stå det?

  2. Kan ordet være en forkortelse? Fx en forkortelse for et ord, der ville give mening i sammenhængen?

  3. Står ordet - eller nogle lignende bogstaver - andre steder i texten? Er de tydeligere der?

  4. Står ordet sidst på en linie? Kan ordet være fortsat fra linien ovenover? Kan resten af ordet stå på linien nedenunder? Delestregen ligner sikkert et " = tegn". Men tegnet kan jo være glemt!

  5. Er du sikker på, hvor ordets grænser går? Streger og prikker fra ord på linien ovenover kan tit forvirre!

  6. Hvor mange bogstaver har det vanskelige ord?

  7. Er det første bogstav et stort bogstav?

  8. Hvor mange bogstaver går under tekstens grundlinie?

  9. Hvor mange bogstaver er "lange" og kunne være fx et s, f eller h?

  10. Passer antallet af bogstaver og placeringen af bogstaver, der går over eller under grundlinie med et ord, der kunne give mening?

  11. Kan ordet være fagsprog, dialekt eller lignende? Prøv at udtale ordet inden i dig selv. Nogen gange giver udtalen et vink om, hvad ordet betyder.

  12. Lyder det som det rene volapyk? Prøv at slå det op i Ordbog over Det Danske Sprog.


Gotisk skrift
Mit våbenskjold
Bornholms våbenskjold

Publicatio:
Manu propria

Slægtsforskning .. en livsstil!

Bornholm i profil