På sporet af slægten

Interviewe familien

Interviews med de ældre

have.jpg, 6 kB

Der er lagt an til en hyggelig eftermiddag i kolonihaven omkring 1910 - men de historier, der (måske) blev fortalt om bordet, er for altid ude af slægtens hukommelse - medmindre et ældre familie­medlem kan huske, at hendes bedstemor fortalte at.....

Via kirke­bøger, folke­tællinger, mm. kan man få styr på de "hårde facts" om sine forfædre og - mødre. Men ved at snakke med slægtens ældre og gamle, kan man få værdifulde oplysninger og vigtig kulturhistorie om slægten.

Det er oplysninger, som ikke bliver gemt nogen steder, og som derfor hurtigt forsvinder, hvis man ikke selv sørger for at få det ned i kladdehæfter - eller på lyd- og videobånd.

Når man går i gang med slægtsforskning kan erindringer fra gamle familiemedlemmer måske være med til at give spor til den indledende "efterforskning". Senere kan beret­ninger m.m. være dét, der sætter "kød" på anernes liv og verden.

Fotoalbum

Gamle albums kan være gode at tage med,
hvis man skal snakke med familiens ældre.
Billederne kan tit sætte gang i
nogle erindringer.

Det er ikke altid sikkert, at de oplysninger man får ved interviews er 100% korrekte efter sædvanlig kildekritisk målestok. Der kan være unøjagtigheder, folk kan huske forkert - eller der kan være ting, man ikke så gerne taler om.

Men alligevel er interviews med familiens ældre en vigtig del af slægtsforskningen, fordi slægtens mundtlige historie og egen erindring ellers ikke ville blive en del af arbejdet.

Det er en god ide at sætte god tid af til interviewbesøg, og evt. lave flere. Et godt tip er også at tage gamle billeder eller album med. Så kan man dels få identificeret personer, der ellers er ukendte - og tit kan billeder sætte gang i erindringen om begivenheder - fx familiefester, som man ellers ikke lige havde tænkt på.

Ideer til interviews:

Fortællinger og erindringer om andre Barndom - ungdom - voksenliv Det specielle
Erindringer om forældre samt bedsteforældre - deres navne, hvor var de født, hvor blev de gift, hvor boede de, hvad arbejdede de med mv. Fortællinger om slægten: fx om dagliglivet, festerne, skelsættende eller særlige begivenheder - specielle personer.... Fødested, fødselsdag og dåb - hvad har vedkommende fået fortalt om sin fødsel? Hverdagen som barn; tøj, mad, daglige oplevelser - regler/pligter, søskende.. skolegang, uddannelse - ungdomstid Kærester og baller - forlovelse? ægteskab? børn? arbejdsliv? Særlige begiven­heder, vigtige episoder og livsafsnit. Oplevelser: gode/dårlige, fester, skikke - ønsker og drømme.

Tips til at interviewe familiemedlemmer

Erindringer, fotografier og dokumenter giver et væld af uvurderlig slægtshistoriske oplysninger. At interviewe familiemedlemmer er en fantastisk måde at lære om tidligere generationer og lære mere om din familiearv.

Interview ældre pårørende først. De kan være de eneste mennesker, der kender fra hvilket land eller by dine forfædre kom, eller stavningen af et originalt efternavn, eller eventuelle navneændringer gjort gennem generationer. Hvis ikke oplysningerne er dokumenteret, før de før dør vil deres erindringer gå i glemmebogen, så oplysningerne går tabt for evig.

Historiefortælling er en fantastisk måde at tilføje detaljer til dit stamtræ på, og en fantastisk made at starte at interviewe en slægtning på. For at hjælpe med din familiehistorieske forskning, er her nogle tips til at interviewe pårørende.

Nyttige tips til at interviewe familiemedlemmer:

  • Forbered. Vær klar over dine mål. Hvilken type oplysninger er det du søger?

    Hvem vil du finde noget ud af om, og på hvilken side af familien? Medbring et kamera til at fotografere dine pårørende. Du kan også fotografere dokumenter og ældre fotografier de pårørende kan vise dig.

  • Opret en liste med spørgsmål eller emner at afdække.

    Spørgsmålene vil afhænge af, hvor godt du kender familiemedlemmet og deres side af familien. Prøv at ordne spørgsmålene, så din slægtning vil begynde at tale om deres nærmeste familie, og derefter arbejde sig udad til fjernere slægtninge. For eksempel start med spørgsmål om deres børn, søskende og forældre. Prøv så at ordne spørgsmålene, så de bevæger sig baglæns i tiden, til deres bedsteforældre og oldeforældre. Glem ikke at medtage spørgsmål om andre, såsom tanter, onkler, fætre og kusiner, som måske ikke er direkte forfædre.

  • Beslut hvordan du vil optage interviewet.

    Medbring papir og pen til at tage notater. Spørg din slægtning på forhånd, om de ville have noget imod at du bruger diktafon eller videokamera for at bevare interviewet.

  • Ring i forvejen.

    Prøv at afsætte masser af tid ? det tager altid længere tid end du tror! Sørg for at arrangere en tid og et sted som er bekvemt for din slægtning. Glem ikke at spørge, om de har nogle familiefotografier, attester eller andre familiehistoriske genstande, de kunne vise dig, når I mødes.

  • Start med et familiefotografi.

    Hvis de har fundet fotografier frem, begynd interviewet med at diskutere disse. Eller brug et familiefotografi til interviewet, som de selv har medbragt. Prøv at sikre, at det indeholder et eller flere familiemedlemmer, som slægtningen vil genkende og som han eller hun måske ønsker at tale om. Gruppe-bryllupsbilleder eller familieportrætter er en god start.

  • Stil åbne spørgsmål.

    Brug "åbne" spørgsmål som "Hvad kan du huske om dine bedsteforældre?" Eller "Hvordan var det at vokse op i ??" Du er velkommen til at spørge, om de har nogle interessante familiehistorier. Mod slutningen af interviewet, tilføj "lukkede" spørgsmål for at få mere specifikke detaljer, som "Hvor er din bedstemor begravet?"

  • Opret en del af stamtræet sammen.

    Hvis det er muligt, tag dit stamtræ med dig. Så hvis nogle nye personer bliver nævnt under samtalen, tilføj straks deres navne og detaljer til træet. På denne måde kan din slægtning se træet vokse, og det vil være lettere at finde ud af, hvem der er relateret til hvem. Tilbyd at sende dem en opdateret kopi af stamtræet, når du har tilføjet nye detaljer. Slægts-programmer, så som Family Tree Builder, gør det nemt at redigere og udskrive dit stamtræ. Du kan også redigere dit stamtræ på farten med vores mobile apps, samt tage fotografier.

  • Led interviewet.

    Styr retningen af interviewet for at holde dig til emnet, men hold dig ikke bare til forberedte emner og spørgsmål, ellers kan du gå glip af nogle slægtforskningsguldkorn. For eksempel, hvis din slægtning fortæller dig, at deres far var i hæren, kunne det være interessant at stille opfølgende spørgsmål i interviewet ? selv om det ikke var på din oprindelige liste af spørgsmål. Hvis du fornemmer, at din slægtning har ubehag ved at tale om et bestemt emne eller en person, så skift over til et andet emne. Du kan altid vende tilbage til det oprindelige emne på et senere tidspunkt eller dato, eller bede om henvisning til en anden slægtning, der vil være i stand til at tilføje flere detaljer. Det er vigtigt at sørge for, at interviewet er en fornøjelig oplevelse for både dig og din slægtning.

  • Efterlad noget.

    Medbring en kopi af et familiefotografi eller en trykt del af et stamtræ til at efterlade hos din slægtning. Husk at aflevere dine kontaktoplysninger, så de kan kontakte dig, hvis de kommer i tanke om et eller andet eller ønsker at tilføje flere detaljer til et bestemt emne.

  • Opfølgning derhjemme.

    Mærk dine originale notater og eventuelle lyd- eller videobånd med navn og kontaktoplysninger på den slægtning, der blev interviewet, herunder dato, tid og sted. Hvis du optog lyd- eller video-optagelser, lav et ord for ord afskrift med ekstra notater. Hvis du tog håndskrevne notater, renskriv dem. Når dine notater er gennemarbejdet, udtræk vigtige slægtsforsknings detaljer og tilføj disse til dit stamtræsark eller diagram. Sørg for at tilføje relevante oplysninger om kilden til hver detalje. Ofte vil denne proces give ideer til opfølgende forskning. Identificer eventuelle ting der skal afklares, skriv dem ned og lav et opfølgende telefonopkald til din slægtning. Og endelig, så glem ikke en "takke" meddelelse, da dette kan afføde en invitation til et nyt møde. Der kan du stille alle de spørgsmål, du ikke fik stillet i første interview!


Huskeliste

Fire færdigheder:
Vores bedsteforældre havde dem - vi har dem ikke

Har du tænkt over de færdigheder, dine bedsteforældre havde, men som ikke længere er almindelige i dag?

Her er fire færdigheder:

Gammle breve

Gamle breve til familie og venner

1. Evnen til at skrive lange håndskrevne breve:

Skriver du stadig breve i hånden og sender dem med posten? I dag skriver de fleste af os e-mails og SMS-beskeder, men ikke lange håndskrevne breve.

2. At huske mere end tre telefonnumre:

Kan du huske mere end tre telefonnumre udenad? Eller venner og families fødselsdage? Min bedstemor overraskede mig, da hun for nylig fortalte mig, at hun husker alle familiens fødsels- og dødsdatoer fra 1890 til i dag. Jeg husker kun fødselsdage i min nærmeste familie! Hvad med dig?

3. Kan bruge en symaskine og kan sy i hånden:

Desværre kan de fleste af os i dag ikke længere sy en knap i, ensige lave komplette beklædninger.

Kort

4. Evne til at læse kort:

De havde ikke GPS eller Internet. Folk brugte deres stedsans for at følge et kort. I dag ved mange os ikke hvordan man følger et kort, da vi aldrig har haft behov for det! Kan du folde et stort papir-kort efter at have åbnet det op?