På sporet af slægten

Slægtsbogen

Slægtsbogen for falstringen Ella Catrine Ambus opregner Ellas aner, viser billeder af dem og beretter om deres liv. En af slægtens grene ender i den kendte Mule-slægt, derfor er Mulernes våben med på bogens forside.

Slægtsbogen

Når man har slægtsforsket noget tid, begynder familie og slægtninge tit at interessere sig for sagen. Og man får også sikkert selv lyst til at fortælle. En af måderne at bevare historierne om anerne på, er at lave en slægtsbog.

Hvem skriver man for?

Anetavlen er naturligvis grundstammen i arbejdet, men hvis man laver en slægtsbog er det et "værk", der gerne skal give slægtens medlemmer mange gode oplevelser. Slægtsbogen skal helst være for alle interesserede, så pas på med at lave den for "teknisk" eller "for indforstået".

Du laver den - forhåbentlig - også for de kommende generationer. Et godt råd er at dele bogen op sådan, at hver person eller familie beskrives for sig, gerne med billeder, kopier af dokumenter m.m., sådan at man kan bladre sig igennem slægten og læse bogen næsten som en roman eller et blad. Der er ikke mange, der har lyst til at bladre sig igennem en slægtsbog, der kun rummer opremsninger af navne, fødesteder, årstal, m.m. Der skal kød på - man skal helst kunne lære sine forfædre og deres liv at kende.

Et eksemplar til arkivet?

De mere tekniske ting, anetavler, m.m. kan man fx sætte ind som bilag bagerst i bogen.

Har man mulighed for det, er det en god idé at få værket trykt eller fotokopieret i nogle eksemplarer. Andre af slægtens medlemmer vil sikkert blive glade for at få et - men det vil andre slægtsforskere med interesse for de samme slægter, personer og steder også.

Derfor vil fx lokal- eller landsarkiv i reglen også blive glad for at få et eksemplar, der kan indgå i bibliotekets afdeling med små og store genealogiske værker.

Hvordan får vi vor slægt forbundet til historien, som de fleste jo ved lidt om, har en fornemmelse af, uden at kunne årstallene udenad?

M.h.t. forberedelser før skrivning af slægtsbogen, så læs f.eks.:
Elo Harfot: Trævlerødder.


En slægtsbog m. historiske elementer

Hvordan får vi vor slægt forbundet til historien, som de fleste jo ved lidt om, har en fornemmelse af, uden at kunne årstallene udenad? Hvad ved du? Hvad kan du VRIDE ud af hukommelsen?

Hvem lever endnu, som du kan spørge? Og her er dato'er og steder jo alfa og omega!

Og hva' så bagefter?

Johan Gutenberg

Formentlig undgår du ikke arkivbesøg, hvis du vil 'bagom' 1900. Tiden fra dine nulevende aners hukommelse og til du kan få oplysninger ud af internettet må du have på lokal-/landsarkivet eller via microkort hvad angår personer, eller på biblioteket hvad angår historiske oplysninger. Iøvrigt findes der udmærkede bøger, der fortæller, hvordan man kommer igang.

F. eks. Hans H. Worsøes: Håndbog i Slægtshistorie fra Politikens Forlag.

Hvem nedstammer du fra, og hvordan levede de?

Interessen for historie er meget stor, men kravet til tilgængeligheden til de historiske kilder er også blevet større. I vort samfund med EDB og Internet, svømmer vi rundt i historisk materiale, men det kan for mange være en næsten håbløs opgave, at finde det de ønsker, selv efter mange timers forgæves forsøg.

I Trap - Danmark står ved hvert sogn litteratur- henvisninger.

Ofte er det til artikler i de historiske årbøger, som omhandler netop det aktuelle sogn. Her findes et væld af lokal- og kulturhistoriske skrifter, som kan citeres helt eller delvist i indledende kapitler. Begynd gerne med naturforholdene og gå så over til egnens ældst kendte historie.

Derefter kan inddrages ovennævnte artikler i beskrivelse af dagligdag, byggeskik, landbrugsformer o.m.a. Se iøvrigt bogen "Trævlerødder" af Elo Harfot.

Martin Luther

Hvordan kan man få disse 'historiske supplementer' ind i slægtsforskning. Slægtsforskning indeholder selvfølgelig en masse kulturhistoriske beskrivelser i form af skifter, fæstebreve o.l., men det er ikke rigtigt noget perspektiv, snarere en isoleret, punktvis, beskrivelse.

Hvordan illustrerer man det historiske perspektiv? Hvordan får man forbundet SIN slægt til det danske folks, 'menneskehedens', udvikling? Det kunne måske gøre det mere interessant for den bare lidt historisk interesserede og orienterede læser at se på vores produkt. En anetavle med årstal indeholder intet af dette. Hvis læseren ikke har en meget klar fornemmelse af historie og kultur-historie, får han formentlig ingen fornemmelse af den udvikling anetavlen, årstallene, afspejler.

Ville det ikke give et helt anderledes perspektiv, hvis man kunne se, at ens tip-tip-oldefar levede under 3-årskrigen eller i 1864? At ens 3*tip levede under Napoleonskrigene? 6*tip under svenskekrigene, samtidig med Gøngehøvdingen og hekse­brændingerne. 7*tip under Chr. 4-tal, 10*tip under reformationen og 11*tip under Kong Hans!

Christine Hans

Kong Hans og Dronning Christine